Annonce
Sport

Dansk cykeltalent skifter til World Tour-hold

Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Den danske cykelrytter Andreas Stokbro skal fra næste sæson køre for World Tour-holdet Team NTT.

Andreas Stokbro tager næste år et stort skridt op på karrierestigen.

Den 22-årige danske cykelrytter skal fra næste sæson køre for World Tour-holdet Team NTT - det nuværende Dimension Data. Det skriver holdet i en pressemeddelelse.

Stokbro skifter fra det danske prokontinentalhold Riwal Readynez, som han har kørt for siden 2016.

- Jeg er meget glad for at skulle til Team NTT næste år. At tage et skridt op til World Touren har altid været et stort mål for mig, og jeg tror, Team NTT er det perfekte hold for mig til at tage det skridt.

- Jeg har haft nogle gode år med at udvikle mig som U23-rytter på Riwal Readynez, og jeg ser frem til at fortsætte den udvikling hos Team NTT, så jeg kan komme til at køre på det højeste niveau, siger Stokbro i pressemeddelelsen.

Han har haft et flot 2019, hvor han blandt andet sluttede som nummer fire ved DM i landevejscykling. I april kørte han først over stregen i Flandern Rundt for U23-ryttere.

Hos Team NTT bliver han blandt andre holdkammerat med Michael Valgren.

Holdet skriver også, at det i samme ombæring henter de australske ryttere Benjamin Dyball og Dylan Sunderland.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ishockeyspiller springer ud: Var det årets sportspræstation 2019?

<p/><p>At springe ud i en sport som ishockey, som om nogen må betragtes som en mandschauvinistisk machosport, gør blot Jon Lee-Olsens handling endnu mere modig.</p>

Annonce