Annonce
Danmark

Dansk bidrag til EU-budget trækkes ind i folketingssalen

Folketingets partier skal drøfte Danmarks holdning til sandsynlige stigninger i EU-budgettet efter brexit.

Folketingets partier skal i næste uge have en debat i folketingssalen om, hvordan Danmark skal stille sig til EU's budget for 2021-2027.

Her venter sandsynligvis et højere dansk bidrag som følge af Storbritanniens snarlige udtræden af EU.

Det er delkonklusionen ved et møde fredag i Folketingets Europaudvalg, hvor fungerende finansminister Morten Bødskov (S) er under beskydning fra partier i både rød og blå blok.

- Det er virkelig sørgeligt at høre en socialdemokratisk finansminister, der lyder som en lommeregnerliberalist, siger EU-ordfører Jens Rohde (R).

Han er ærgerlig over at høre Morten Bødskov udlægge regeringens planer om det danske bidrag til EU's budget.

Planerne går kort sagt ud på, at Danmark skal betale så lidt som muligt til EU-budgettet.

Helst en fortsættelse af de nuværende 1,00 procent af bni, der kan beskrives som et mål for et lands velstand.

Danmark betaler i øjeblikket omkring 22,5 milliarder kroner årligt til EU-budgettet.

De 1,00 procent ligger imidlertid langt fra udmeldingerne fra Bruxelles.

EU-Kommissionen foreslog oprindeligt, at medlemslandene i de kommende år skal betale cirka 1,1 procent af bni.

Det daværende finske EU-formandskab lagde derefter i december sidste år op til et kompromis på 1,07 procent af bni.

Statsminister Mette Frederiksen (S) kaldte i oktober sidste år udsigten til et markant større dansk EU-budget for "fuldstændig gak".

Danmark er gået sammen med Østrig, Sverige og Holland om at fastholde EU-budgettet på 1,00 procent af bni.

Ifølge Jens Rohde giver det mening at løse fælles udfordringer med blandt andet migration og klima i EU-regi.

Derfor ærgrer det ham at se regeringen sætte sig tungt på statskassen.

- Det bliver gjort til et nulsumsspil. Hvis man skulle føre den tanke til ende, hr. finansminister, så skulle man jo sådan set argumentere for, at vi melder os ud (af EU, red.). Fordi det hele bare er en udgift, siger Jens Rohde.

- Som det ser ud nu, og med den linje finansministeren lægger for dagen, kan det blive meget vanskeligt for os at give mandat til regeringens forhandling, siger han.

Morten Bødskov peger på, at en stigning i det danske bidrag til EU-budgettet vil gå ud over muligheden for at prioritere velfærden i Danmark.

- Vi står over for en enorm opgave med at prioritere og bringe Danmarks bidrag ned i forhold EU-Kommissionens forslag.

- Udgangspunktet for forhandlingerne har været kommissionens forslag, som i sig selv vil øge det danske EU-bidrag med seks milliarder kroner om året i forhold til indeværende periode, siger den fungerende finansminister.

Det undrer blandt andet Enhedslisten og Venstre, at regeringen i et notat til Europaudvalget har skrevet, at man kun lægger "stor vægt" på at fastholde Danmarks bidrag til EU-budgettet på 1,00 procent, mens regeringen lægger "afgørende vægt" på at holde fast i de rabatter fra EU, som Danmark hidtil har fået.

Pointen fra kritikerne er, at rabatterne ikke bliver lige så store som de forventet større udgifter til budgettet.

- Hvis Mette Frederiksen kommer tilbage og siger, at "vi skal kun betale 11 milliarder kroner mere, til gengæld har jeg fået en rabat på en milliard kroner", så er jeg ikke imponeret, siger EU-ordfører Jan E. Jørgensen (V).

/ritzau/

Annonce
Link til møde i Europaudvalget på Folketingets hjemmeside.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Gebis, kræft og grå stær - udviklingshæmmede får ikke tjekket helbredet

Min bror blev født som stærkt udviklingshæmmet i 1955. I hele mit barne-, ungdoms- og voksenliv har jeg været med til at passe på ham og har derfor lang erfaring med alle dele af “systemet”. Man kan sige meget om de generelle vilkår, vi i Danmark giver udviklingshæmmede - en af samfundets svageste grupper. Men det er ikke emnet i dag, hvor jeg vil fokusere på vores oplevelser med sundhedsvæsenet. I takt med, at min bror flyttede fra Åndsvageforsorgens fælles sovesale og i “egen bolig” i et botilbud, blev hans livskvalitet forbedret. Som ung var han, som de fleste andre, relativt sund. Med årene fik han dog flere og flere helbredsproblemer. Fælles for dem alle var, at de blev opdaget for sent. Det betød, at vi som familie ofte måtte presse på for at få min bror ordentligt undersøgt. På trods af mange opfordringer til botilbuddet kom han sjældent til lægen. Og når han endelig kom til lægen, blev han ikke altid undersøgt så grundigt og bredt, som der egentlig var behov for. Den manglende fokus på min brors sundhedsproblemer betød, at han levede med flere uopdagede sygdomme og helbredsmæssige udfordringer. En dag kom han for eksempel til at gå ind i en maskine på sit arbejde og fik en dyb flænge ved siden af øjet. Da han blev undersøgt på sygehuset fandt de årsagen: Han havde udviklet grå stær og uden at nogen havde opdaget det. Han var helt blind på det ene øje og havde meget nedsat syn på det andet. Han blev heldigvis straks opereret, men ingen ved, hvor længe han havde døjet med et stærkt nedsat syn. På samme måde gik der lang tid, før han kom til ørelægen og fik konstateret stærkt nedsat hørelse og behov for høreapparat. Han kom desværre heller ikke til regelmæssig kontrol hos tandlægen og endte derfor med gebis, som måske kunne have været undgået med den rette forebyggelse og behandling. På et tidspunkt begyndte min bror at virke træt og klage over smerter under armene. Igen måtte vi presse på for, at han kom til lægen og blev ordentligt undersøgt. Det viste sig, at han havde lymfekræft - som han også denne gang formentlig havde døjet med i flere år, før det blev opdaget. Efter diagnosen kom jeg til at spille en endnu større rolle i min brors sundhedsproblemer og var nødt til at få strammet op på hans medicinadministration, fysioterapi og adgang til hjælpemidler. Undervejs i kræftforløbet mødte vi udbredt mangel på viden om udviklingshæmning i sygehusvæsenet. Men vi mødte også nogle sundhedspersoner, som gjorde en ekstraordinær indsats for os, for eksempel det fantastiske personale på kræftafdelingen. En kæmpe hjælp, som vi altid vil være taknemmelige for. Efter et langt sygdomsforløb døde min bror af sin kræftsygdom i 2016. Når jeg ser tilbage på hans mange sundhedsproblemer og sygdomsforløb, har der især manglet to ting. For det første sundhedskompetencer og fokus blandt ansatte på botilbud. Men pædagoger kan og skal ikke være sundhedsprofessionelle. De kan dog godt være mere observerende og vidende – og ikke mindst handlende. Det kan de blive bedre til via relevant efteruddannelse. Der er for det andet også brug for langt bedre adgang til den praktiserende læge – med særligt fokus på sundhedsrisici blandt udviklingshæmmede. Jeg kan forstå i medierne, at regionspolitikerne og de praktiserende læger netop nu er i gang med overenskomstforhandlinger, og at en målrettet indsats for udviklingshæmmede er blandt emnerne. Baseret på egne bitre erfaringer med min bror (og på vegne af hans samboer gennem hele livet, hvoraf flere ikke havde nogen pårørende) kan jeg roligt sige, at det er på høje tid, at personer med udviklingshæmmede kommer frem i køen til sundhedsvæsenet. En form for tilbagevendende helbredstjek hos den praktiserende læge ville være et rigtig godt sted at starte. Jeg håber meget, at de ansvarlige regions- og lægepolitikere er enige? Hvis de ikke i fællesskab vil indføre sundhedstjek for denne sårbare gruppe, synes jeg de skylder en forklaring på, hvordan de så vil løse den himmelråbende ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet.

Annonce