Annonce
Sport

Dansk badmintonpar spiller sig til kvartfinale i tæt kamp

Romeo Gacad/Ritzau Scanpix
Mathias Boe og Mads Conrad tabte første sæt, men sikrede sig alligevel en plads i kvartfinalen i Hongkong.

Den danske badmintondouble Mathias Boe og Mads Conrad-Petersen er videre til kvartfinalen i Hong Kong Open efter at have besejret russiske Vladimir Ivanov og Ivan Sozonov.

Danskerne tabte godt nok første sæt med 15-21, men vandt de to næste med cifrene 21-17 og 21-12.

I første sæt var danskerne på ikke foran på noget tidspunkt og måtte se sig slået med seks point efter at have været bagud med op til ni point.

I første del af andet sæt fik det danske makkerpar en solid start, hvor det kom foran 8-0 og endte med en sejr på fire point mere end modstanderne.

Tredje set startede tæt, hvor danskerne skiftedes med russerne til at være foran. Men til sidst stak Boe og Conrad-Petersen af fra dem og sikrede sig sejren.

Mathias Boe og Mads Conrad-Petersen fandt i foråret sammen i et nyt makkerskab. Siden har de spillet sig op på verdensranglisten, hvor de lige nu ligger nummer 28.

Det russiske doublepar var placeret en plads højere på verdensranglisten end det danske par, således lå de to par nummer 27 og 28 forinden dagens kamp.

Mathias Boe og Mads Conrad-Petersen skal møde indonesiske Mohammad Ahsan og Hendra Setiawan i kvartfinalen.

Derimod er Kim Astrup og Anders Skaarup ude af turneringen. Det danske par, der er seedet som nummer otte, tabte med cifrene 15-21, 13-21 til Aaron Chia og Soh Wooi Yik fra Malaysia.

Damedoublen med Maiken Fruergaard og Sara Thygesen leverede en overraskelse ved at sende de ottendeseedede sydkoreanere Kim So Yeong og Kong Hee Yong ud af turneringen.

Den danske duo vandt i to sæt med cifrene 21-13, 22-20.

Hong Kong Open rangerer på niveau 4 på World Touren.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce