Annonce
Sport

Dansk angriber netter for første gang i halvandet år

Ralph Orlowski/Reuters
Emil Berggreen scorede sit første mål siden skiftet til Twente, da han reducerede til 2-3 mod Heracles.

For første gang i mere end halvandet år kunne den danske angriber Emil Berggreen se sit navn på måltavlen, da han fredag aften scorede for Twente i den hollandske Æresdivision.

Berggreens scoring var dog ikke nok til at forhindre Twentes første nederlag i denne sæson. På egen bane i Enschede tabte holdet med 2-3 til Heracles.

Den tidligere Hobro-angriber kom senest på måltavlen i februar 2018, da han scorede to gange for Mainz i en kamp mod Hoffenheim i den tyske Bundesliga.

Måltørken har dog en naturlig forklaring: Den lange dansker spillede på grund af skader ikke en eneste kamp i sidste sæson.

Nu forsøger han så at genrejse karrieren i hollandsk fodbold, hvor han foreløbig spiller på en etårig kontrakt.

Berggreens scoring faldt i dommerens overtid, da han satte hovedet på et indlæg fra højre og pandede bolden i mål til slutresultatet 2-3.

Twente har 12 point efter syv kampe og indtager tredjepladsen i den bedste hollandske række.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Sportsdøgnet: Danmarks dyreste fik debut på landsholdet

Leder For abonnenter

Ishockeyspiller springer ud: Var det årets sportspræstation 2019?

<p/><p>At springe ud i en sport som ishockey, som om nogen må betragtes som en mandschauvinistisk machosport, gør blot Jon Lee-Olsens handling endnu mere modig.</p>

Annonce