Annonce
Sport

Sportsdøgnet: Danmarks dyreste fik debut på landsholdet

Joachim Andersen fik debut på landsholdet i de sidste 10 minutter mod Luxembourg.

Joachim Andersen, Danmarks dyreste fodboldspiller fra Lyon, fik debut på landsholdet mod Luxembourg. Han kom på banen i det 82. minut i stedet for Simon Kjær.

Sebastian Henneberg, dansk håndboldspiller fra norske Elverum, vender hjem til dansk håndbold og Aalborg på en tre-årig kontrakt fra næste sommer.

Neymar er ude i fire uger med den skade, han pådrog sig mod Nigeria.

Hans Lindberg og Füchse Berlin trak Malmø i næste runde af EHF Cup'en.

Michel Vorm, hollandsk målmand, har skrevet kontrakt med Tottenham, mens Hugo Lloris er ude med en skadet albue.

Dominico Tedesco, tidligere træner i Schalke 04, bliver ny træner i Spartak Moskva, hvor André Schürrle er udlejet fra Dortmund.

Alexis Sanchiz fra Inter er ude i flere måneder efter en skade i Chiles landskamp mod Colombia.

Kevin Kampl, topspiller fra Leipzig, er klar igen efter en langvarig skade.

Khachanov har overhalet Kei Nishikori på ottendepladsen på verdensranglisten og er favorit til den sidste plads til sæsonfinalen i London i november. Djokovic, Nadal, Federer, Medvedev, Thiem, Zverev og Psitsipas er kvalificeret.

Mathias Kahr Christensen fik comeback efter et års pause på Hedensteds andethold i serie 1.

Abdul Khattab, 18 sejre i 21 prof-kampe, bokser titelkamp på lørdag i Charleroi i Belgien. Hans modstander er Mikalai Vesialou med 10 sejre i 11 kampe. Det er WBA's kontinentale titel, de kæmper om.

Kasper Junker og Stabæk spiller 19. oktober ude mod Våleranga, mens Tonny Brochmann og Mjøndalen spiller ude mod Bodø 21. oktober

Svensk speedway er i krise. Tilskuertallet er dalet 24 procent. Gennemsnittet til ligamatcherne er nede på 2280 tilskuere.

Carsten Mogensen og Mads Kolding har opgivet at kvalificere sig til OL i Japan i herredouble.

Roger Federer har besluttet at stille op til sit femte OL i Japan i 2020. Det meddelte han på et pressemøde i Japan.

Harlem Globetrotters kommer til Aarhus og spiller opvisningskamp 17. april.

Edgar Babayan fra Hobro er tæt på at spille Armenien til EM i fodbold.

Annonce
Sebastian Henneberg har skrevet kontrakt med Aalborg fra sommeren 2020. Foto: Ole Nielsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce