Annonce
Sport

Danmark sender 22 spillere til badminton-EM

Andrew Boyers/Ritzau Scanpix
Viktor Axelsen og herredoublen med Kim Astrup og Anders Skaarup skal forsøge at genvinde EM-guld i Kiev.

Anders Antonsen, Viktor Axelsen og Mia Blichfeldt er blandt de 22 badmintonspillere, der skal repræsentere Danmark ved det individuelle EM i år, som spilles i Kiev fra 21.-26. april.

Annonce

Det skriver badminton Danmark i en pressemeddelelse.

Landstræner Kenneth Jonassen er godt tilfreds med, at Danmark sender så stort et hold afsted til mesterskabet.

- Jeg synes, at antallet af spillere, vi har med, er et meget godt symbol på vores generelle styrke i Europa. Derfor er vores ambition selvfølgelig også at vise, at vi er den stærkeste europæiske nation.

- I sig selv er EM et vigtigt mesterskab for os, men i år er det ikke mindst af ekstra høj prioritet, i kraft af at det er den sidste turnering i OL-kvalifikationen, siger cheflandstræneren i en pressemeddelelse fra Badminton Danmark.

For to uger siden vandt både det danske herre- og damelandshold EM for hold i Frankrig. Herrerne vandt turneringen uden at tabe et eneste sæt på vejen til guldet. Det er første gang i historien, at det sker.

Det individuelle EM blev senest afholdt i 2018. Sidste år erstattede den europæiske pendant til OL, European Games, mesterskaberne.

Her vandt Anders Antonsen og Mia Blichfeldt guld.

I 2018 vandt Viktor Axelsen guld i herresingle, mens Kim Astrup og Anders Skaarup strøg til tops i double.

De udtagne spillere til EM individuelt 2020 er:

Herresingle: Anders Antonsen, Jan Ø. Jørgensen, Rasmus Gemke og Viktor Axelsen.

Damesingle: Mia Blichfeldt, Line Kjærsfeldt, Julie Dawall og Line Christophersen.

Herredouble: Anders Skaarup/Kim Astrup og Mads Conrad-Petersen/Mathias Boe.

Damedouble: Alexandra Bøje/Mette Poulsen, Amalie Magelund/Freja Ravn og Maiken Fruergaard/Sara Thygesen.

Mixeddouble: Alexandra Bøje/Mathias Christiansen, Mathias Bay-Smidt/Rikke Søby og Niclas Nøhr/Sara Thygesen.

/ritzau/

Læs nyheden på Badminton Danmarks hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Live: Antallet af test ligger under ambitionen - årsagen er færre henvisninger lyder det fra regionerne

Horsens

Buketten erstatter festen og blomsterne bringes ud i bilen: Alternative løsninger hitter i havecentrene

Annonce