Annonce
Danmark

Danmark holder døren åben for et nyt Trump-besøg

Tasos Katopodis/Reuters
Den amerikanske præsident er altid velkommen i Danmark, siger udenrigsminister Jeppe Kofod efter Grønland-sag.

Forholdet mellem Danmark og USA er fortsat tæt.

Det siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) trods sagen om et muligt salg af Grønland, hvilket medførte, at den amerikanske præsident, Donald Trump, har aflyst et ellers planlagt statsbesøg til Danmark i september.

Kofod og den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, talte sammen onsdag aften. Og det var en åbenhjertig og konstruktiv samtale, siger Kofod til TV2 News.

- Det er vigtigt, fordi vi har masser af fælles interesser og også udfordringer fremadrettet.

- Der har været meget fokus på det arktiske og de forandringer, der sker der. Både sikkerhedspolitisk og i forhold til økonomisk aktivitet, siger Kofod til TV2 News.

Også i forhold til kampen mod international terrorisme danner Danmark og USA en vigtig alliance. Og den skal naturligvis fortsætte, siger Kofod.

- Den danske dør står altid åben for en amerikansk præsident, der vil besøge vores land, siger Kofod.

Trump aflyste sit statsbesøg onsdag. Han var ikke tilfreds med, at statsminister Mette Frederiksen (S) kaldte Trumps tanker om et køb af Grønland for en "absurd diskussion".

Præsidenten mener, at det er "upassende" og "væmmeligt", at Mette Frederiksen har brugt ordet "absurd" om Trumps tanker omkring Grønland.

Der skal kigges fremad nu, mener Kofod. Det er han og Pompeo enige om, lyder det fra Kofod.

- Det er vigtigt at udtrykke det, vores statsminister har sagt flere gange: Nemlig at vores dør står åben.

- Vi vil se frem til en amerikansk præsident, hvis der skulle komme et statsbesøg i fremtiden eller andre typer besøg. Det er vigtigt for os at bekræfte de bånd, der er mellem landene.

- Det vil jeg arbejde videre på. De konkrete dagsordener har ikke ændret sig efter det forløb, vi har været igennem, siger Kofod og henviser blandt andet til det arktiske spørgsmål.

Onsdag havde Kofod desuden besøg af den amerikanske ambassadør i Danmark, Carla Sands. Det møde var ifølge Udenrigsministeriet allerede planlagt, inden sagen om Grønland forpurrede statsbesøget.

Mette Frederiksen understregede onsdag aften, at hun ikke vil indlede en ordkrig med Trump.

- Jeg synes, vi skal holde fast i, at det er den amerikanske præsident, der melder afbud, sagde Mette Frederiksen til TV2.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Sport

Nyt fra seriefodboldens verden

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce