Annonce
Horsens

Danish Crown reducerer fyringer: Cirka 50 stillinger reddet på målstregen

Cirka 120 ansatte skal fyres fra produktionen på Danish Crowns slagteri i Horsens, men det er væsentligt færre end først udmeldt. Arkivfoto
Det er lykkedes Danish Crown - blandt andet ved at holde mere produktion hjemme på slagteriet i Horsens - at bevare en væsentlig del af de stillinger, der ellers var sendt til tælling.
Annonce

Horsens: Cirka 125 ansatte på Danish Crowns svineslagteri i Horsens får i disse dage en fyreseddel - men det er 50 færre end først meldt ud.

Det oplyser fabriksdirektør Jesper Frandsen efter udløbet af en tre ugers forhandlingsperiode mellem ledelsen og tillidsfolkene på slagteriet.

- Vi lander på 125-127 opsigelser, siger direktøren.

28. juni meldte koncernen ud, at kapaciteten på slagteriet i Horsens måtte reduceres som konsekvens af et markant fald i antallet af grise, der kommer ind til slagtning.

- Vi kommer efter alt at dømme til at sige farvel til omkring 175 medarbejdere, sagde Per Laursen, produktionsdirektør i Danish Crown Pork, dengang.

- I en trist situation er det postivt, at vi nu kan holde det på færre afskedigelser, siger den lokale fabriksdirektør, Jesper Frandsen.

Nu bider vi smerten i os, men vi tror på, der kommer flere grise igen, og jeg tror bestemt, vi kommer til at geare op i Horsens igen.
Annonce

15 har selv sagt op

Når det er lykkedes at redde i omegnen af 50 stillinger, skyldes det ifølge fabriksdirektøren flere faktorer:

- Først og fremmest har 15 medarbejdere med lav anciennitet selv sagt op hen over sommeren på baggrund af den triste situation, siger han.

Som først udmeldt må slagteriet sige farvel til to funktionærer, men i produktionen, hvor der var varslet 167 afskedigelser, er status nu, at cirka 120 ansatte mister jobbet, oplyser Jesper Frandsen.

Dertil kommer, at slagteriet ved at øge brugen af egne håndværkere, fremfor at hyre eksterne håndværkere ind, har reddet tre arbejdspladser i den tekniske afdeling.

- Der var oprindelig varslet en nedskæring på seks stillinger, men vi lander så på tre, siger direktøren.

Annonce

Mere bliver hjemme

Ledelsen og tillidsfolk har blandt andet set på, hvordan slagteriet i Horsens kan holde mere produktion på fabrikken, og det har givet pote:

- Tidligere er nogle delstykker fra grisene sendt til udbening andre steder i Europa, primært i Tyskland, men nu vælger vi at beholde mere af det herhjemme. Fremadrettet kommer vi til at udbene flere forender i Horsens, siger Jesper Frandsen.

- Vi kan ikke trylle flere grise frem, men trods alt er det glædeligt, at vi i den triste situation kan finde disse løsninger, siger han.

Annonce

Tror på flere grise i fremtiden

Fabriksdirektøren ser optimistisk på fremtiden og håber dermed, at flere af de job, som nu skæres væk, kan genopstå i Horsens.

- Når vi har valgt denne løsning med at skære stillinger i Horsens, skyldes det, at det er en reversibel løsning for koncernen. Det er her i Horsens, at vi bedst kan geare op og ned. Alternativt skulle der f.eks. lukkes et aftenhold eller måske et helt slagteri, og det er ikke så nemt at starte op igen, forklarer han.

- Nu bider vi smerten i os, men vi tror på, der kommer flere grise igen, og jeg tror bestemt, vi kommer til at geare op i Horsens igen, fastslår han.

Opsigelsen af de berørte medarbejdere er igangsat, og de sidste vil være opsagt inden 2. august. De har varierende opsigelsesvarsel, men alle fyrede i produktionen fratræder 20. september, fortæller Jesper Frandsen.

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra slagteriets tillidsmand, Morten S. Grau.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

På kanten af kaninhullet

Horsens

Dagens corona-tal: På ét punkt ligner Horsens Kommune ikke de andre

Annonce