Annonce
Sport

Daniel Wagner henter VM-guld på 100-meteren

Daniel Wagner vandt fredag VM-guld i 100 meter for paraatleter. Christopher Pike/Reuters
Med tiden 12,32 sekunder kom danskeren først over stregen i T63-klassen ved VM for paraatleter.
Annonce

Dubai: Daniel Wagner vandt fredag guld på 100-meteren ved VM for paraatleter i Dubai.

Den danske løber kom først over stregen i 100 meterfinalen med en tid på 12,32 sekunder, og med guldet fik han også en billet til sprinterdisciplinen ved de paralympiske lege i Tokyo i 2020. Konkurrencen foregik i T63-klassen, som er for atleter med benamputationer over knæet. I finalen henviste danskeren med sin bedste tid i sæsonen Leon Schäfer fra Tyskland og Brasiliens Vinicius Goncalves Rodrigues til de sekundære placeringer. Glæden var da også til at tage at føle på. - Fuck, mand, det er vanvittigt, det her. - Jeg vidste, at det ville blive et spændende løb og et tæt løb, men altså. Jeg havde håbet på, at hvis alt gik godt, at jeg måske lå til en medalje, men en guldmedalje. - Jeg troede ikke engang på det, da jeg kom ind. Det var sindssygt, siger Daniel Wagner i en pressemeddelelse fra Parasport Danmark. Søndag hentede Daniel Wagner en andenplads i længdespring, og sammen med Kristel Walther, der blev nummer fire i diskoskast, er de to nu klar til de Paralympiske Lege i Tokyo for Danmark. Også Andrea Overgaard sikrede Danmark en medalje. Hun vandt bronze i racerunning i RR3-klassen foran landsmanden Karla Risum. Også det på 100 meter-distancen. Kayleigh Haggo fra Storbritannien vandt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Kvalitet i stedet for tom reklame

Horsens

Carsten blev fejret på sin 50-års-fødselsdag: Det skulle Mette bare ikke blande sig i

Annonce