Annonce
Østjylland

'Daniel fra Rigspolitiet' ville hjælpe 59-årig med banklån: Men den hoppede offeret ikke på

Daniel fra Rigspolitiet skulle lige bruge CPR-nummer og Nem-id fra offer, men den hoppede offeret ikke på. Arkivfoto: Jonas Vandall Ørtvig/Scanpix

TRIGE: Mandag aften forsøgte en person at franarre en 59-årig mand fra Trige adgang til dennes netbank og Nem-id - men uden held.

Klokken 20.45 fik offeret en opringning fra en mand, der præsenterede sig som Daniel fra Rigspolitiet. Manden spurgte, om den 59-årige havde forsøgt at optage et lån på 95.000 kroner via Santander Bank. Dette afviste den 59-årige, hvorefter manden i telefonen oplyste, at han i så fald havde været udsat for identitetstyveri.

Manden bad derfor den 59-årige om at oplyse sit CPR-nummer samt adgangskoder til netbank og Nem-id, så lånet straks kunne annulleres. Den 59-årige nåede at opgive sit CPR-nummer, men fik mistanke til, at der kunne være tale om svindel og afbrød derefter forbindelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Liveblog: Politiet opfordrer til at sprede påskehandlen ud over flere dage

Annonce