Annonce
Danmark

Danfoss i Flensborg afviser overenskomst

Den løn, Danfoss udbetaler, ligger langt fra den overenskomstmæssige løn i branchen, siger Michael S­chmidt fra IG Metall. Arkivfoto: Lars Salomonsen, Flensborg Avis
Industrigiganten Danfoss har overenskomster på alle dens fabrikker i Danmark, men Danfoss Silicon Power i Flensborg har afvist at indgå overenskomst med tysk fagforening.

Lønstrid: Flere produktionsmedarbejdere fra Danfoss Silicon Power i Flensborg i Nordtyskland har på det seneste meldt sig ind i den tyske fagforening IG Metall, fordi de er utilfredse med lønforholdene. Det fortæller Michael Schmidt, lokalformand i IG Metall i Flensborg.

- Den løn, Danfoss betaler, ligger langt fra den overenskomstmæssige løn i branchen, siger Michael Schmidt.

Danfoss Silicon Power i Flensborg har ikke nogen overenskomst og afviste også at ville forhandle en overenskomst, da IG Metall henvendte sig. Danfoss bekræfter at have været i kontakt med fagforeningen.

Annonce

Det tyske arbejdsmarked

Danmark og Tysklands arbejdsmarkeder er vidt forskellige. Det tyske arbejdsmarked er i høj grad lovreguleret og ikke aftalt mellem arbejdsmarkedets parter.

Den nuværende mindsteløn på 9,19 euro i timen er således også politisk besluttet. Så længe arbejdsgiverne overholdet det lønniveau og i øvrigt betaler de lovmæssige socialbidrag, er der formelt ikke mere at komme efter.

Samtidig er fagforeningerne svage, fordi kun omkring 20 procent syd for grænsen er organiserede. I Danmark er cirka 65 procent af lønmodtagerne organiseret i et fagforbund.

Afviser forhandling

- Vi vil altid gerne tale med eksterne parter, som vil tale med os. Vi har været i dialog med IG Metall og taler regelmæssigt med dem, lyder det fra Mikkel Thrane, pressechef for Danfoss.

Om en overenskomst blev der dog ikke forhandlet, idet man ikke ser en grund til det.

- Vi ønsker at skabe de bedste arbejdsvilkår for alle vores medarbejdere, og det mener vi, at vi har, siger Mikkel Thrane og henviser til, at man altid har fundet en »fornuftig aftale« i dialog med driftsrådet, der er et medarbejdervalgt forhandlingsorgan. Organet er lovbestemt i Tyskland og kan forhandle mindre områder, men ikke tegne egentlige overenskomster med arbejdsgiverne

- Vi handler i alle vore medarbejders interesse, og da vi oplever en generel stor tilfredshed, og da langt de fleste medarbejdere ikke er medlemmer af IG Metall, har vi ikke fundet grund til at indlede forhandlinger, siger Mikkel Thrane.

Det argument kan Michael Schmidt ikke forstå. Først og fremmest fordi, over halvdelen af medarbejderne ifølge ham efterhånden er medlemmer af fagforeningen, men også fordi det handler om at forbedre arbejdsvilkårene for den enkelte medarbejder.

- For mig hører overenskomster med til et demokrati. Det er godt for en moderne virksomhed. Og det er godt for de ansatte, så de ved, hvad de kan forvente at få i løn, fastslår han og konstaterer, at det i det hele taget er usædvanligt, at en skandinavisk koncern som Danfoss ikke har en overenskomstaftale i Flensborg.

Det har koncernen nemlig på samtlige dens fabrikker i Danmark.

IG Metall planlægger i den kommende tid derfor flere aktioner for at øge presset på Danfoss-afdelingen i Flensborg.

Undren mod Nord

- Vi vil gerne i dialog med Danfoss for at høre, hvilke punkter i overenskomstaftalen de ikke vil gå med til. Målet er jo ikke, at vi på én gang skal op på den overenskomstmæssige løn, påpeger Michael Schmidt.

Kun 25 kilometer længere mod nord i Danfoss-fabrikken i Gråsten er de lokale tillidsfolk kritiske over for, at den lokale fagforening får en kolde skulder af Danfoss.

- Det undrer mig meget, at virksomheden ikke vil tegne overenskomst. Det skal den selvfølgelig gøre, uanset om det er i Danmark, Tyskland, Kina eller et andet land. Det behøver ikke at være aftaler mage til vores, men det skal være ifølge tyske vilkår, siger fællestillidsrepræsentant Preben Storm til Fagbladet 3F.

Til Fagbladet 3F oplyser Michael Schmidt fra IG Metall også, at Danfoss har overenskomst på en række andre af deres fabrikker i Tyskland

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Annonce