Annonce
Sport

Danskerne prægede enkeltstarten i Danmark Rundt

Martin Mortensen var i strålende humør i Grindsted. Han skal hjem til son barndomsby Holstebro fredag og har opløb i Vejle, hvor han bor i dag. Foto: Dorte Adelfred

Grindsted: For to år siden var Grindsted skueplads for det danske mesterskab i landevejscykling, og det var omtrent en gentagelse af DM, da Danmark Rundt lange vejen forbi til enkeltstarten torsdag.

Specialisterne var yderst tilfredse med, at ruten var flad som en pandekage, men Martin Toft Madsen, den tidligere danske mester, havde nu gerne set, at distancen havde været lidt længere.

Danskerne kom til at præge enkeltstarten, og de var tydeligvis mest motiverede.

Martin Toft Madsen fra Team Bornholm var topmotiveret. For ham var det enkeltstarten, der afgjorde hans Danmark Rundt.

- Jeg er en dieselmotor. Det var ikke en kamp for klassementet. Her kører vi for en anden, sagde han.

Niklas Larsen, tidligere Team Waoo, nu Team Colo Quick, besatte andenpladsen, Mads Würtz Schmidt blev nummer tre, Rasmus Quaade nummer fire og Mikkel Bjerg nummer fem.

De fem bedste var danskere.

Torkil Veyhe fra Team Riwal, der er født og opvokset på Færøerne, var den bedste af de første ryttere.

Langt værre gik det for Sasha Weemaes fra Sport Vlaanderen, der tabte kæden, da han startede og mistede et minut, inden han var tilbage i sadlen.

Mens Danmark har været præget af regn i flere uger, var enkeltstarten præget af smukt dansk sommervejr med høje varmegrader. Der var en del tilskuere til Danmark Rundt, og de kunne bl.a. følge Julius Johansen fra Team Colo Quick overtage pladsen i hotseat med fire sekunder hurtigere end Torkil Veyhe.

120 ryttere startede i Silkeborg, og alle var med i Grindsted torsdag og er også med i Vejle fredag.

Martin Toft Madsen og Jonas Vingegaard leverede de bedste mellemtider og satte gang i enkeltstarten.

Martin Toft Madsen præsterede bl.a. at overhale tempospecialisten fra Vejle Martin Mortensen.

Det rakte til en supertid til Martin Toft Madsen med 19.35 min. for de 17 km, mens Martin Mortensen fik noteret 20.41, hvilket placerede ham i top-10.

Martin Mortensen starter fredag i sin gamle hjemby Holstebro med mål i Vejle, hvor han bor nu.

Jonas Vingegaard kørte også under 20 minutter med 19.58 min.

Frederik Irgens Jensen fra det danske landshold måtte en tur i høet efter et styrt i et sving, men han kom hurtigt på cyklen igen.

Alexander Kamp, en af favoritterne, kom i mål i 20.11 og bevarede dermed sin chance i toppen.

En af de israelske ryttere kom for sent til starten og tabte flere minutter.

Mikkel Bjerg var den næste og en trussel mod Martin Toft Madsen. Han kørte i hidtil hurtigste mellemtid, men tabte med 12 sekunder til Martin Toft.

Rasmus Quaade, vinder af Fyen Rundt i søndags, slog Mikkel Bjerg med et sekund og overtog andenpladsen.

Lasse Norman Hansen kørte også under 20 minutter.

Annonce
Jeg kører ikke for at vinde Danmark Rundt. Vi kører for en anden i klassementet. Jeg er en dieselmotor, og jeg kører for at vinde enkeltstarten.

Martin Toft Madsen, vinder af enkeltstarten i Grindsted.

Vejle-rytternes tider

Silas Clemmensen var bedste mand på Vejle-holdet Team Waoo i 20.36. Martin Mortensen var næstbedst i 20.40, Michael Carbel 21.05, Andreas Hyldgaard i 21.25, Rasmus Guldhammer i 21.51 og Jesper Schultz i 21.58.

Mads Würtz Schmidt var sidste forhindring for Martin Toft Madsen. Han kørte med tungen ud af halsen, og for tilskuerne blev det en gyser. Mads Würtz Schmidt, den dobbelte verdensmester, havde ikke kun etapesejren at kæmpe for, men i lige så høj grad førertrøjen i Danmark Rundt.

Mads Würtz fik noteret 19,46 - samme tid som Rasmus Quaade og Niklas Larsen.

Tiesj Benoot kunne ikke forsvare sin førertrøje fra Silkeborg, men førertrøjen skulle fordeles på hundrededele af sekunder.

Den overtages af Mads Würtz Schmidt med et forspring på 24 hundrededele.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Tre rumænske tyve anholdt i Blåhøj

DEBAT

Opdateret: Kommentarfeltet under artikler virker igen

INFO: Vi har haft nogle tekniske problemer på vores hjemmeside, som har betydet, at det ikke har været muligt at debattere og skrive kommentarer under artiklerne. Problemet er nu løst. Vi beklager bøvlet og takker for tålmodigheden.

Danmark

Læge har gjort det før: Opdagede tegn på kræft hos fremmed i Bilka-kø

Annonce