Annonce
Østjylland

Dagens corona-tal: En lille bitte nedgang i antal nye smittede

Der er tilsyneladende styr på smittespredningen i Aarhus Kommune. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

AARHUS: Dagens opdatering fra Statens Serum Institut viser endnu engang, at der er styr på spredningen corona-smitten i Aarhus Kommune.

Det seneste døgn er der registreret 13 nye smittede, og selvom det er en anelse højere end de 10 nye daglige smittede som sundhedsmyndighederne opererer med som kritisk grænse, er tallet væsentligt lavere end især i december, men også i begyndelsen af 2021.

Med dagens opdatering er positivprocenten i Aarhus på 0,34. Tallet er udregnet på baggrund af de seneste syv døgns antal prøver og positive svar.

Annonce

I kommunerne rundt om Aarhus er der i alt fundet 17 nye corona-smittede.

De fordeler sig således:

  • Syddjurs: 7
  • Skanderborg: 4
  • Odder: 3

  • Norddjurs: 3
  • Favrskov: 0

Ifølge Region Midtjylland fortsætter nedgangen i antallet af indlagte på regionens hospitaler. I alt 39 er indlagt tirsdag - heraf er de 15 indlagt på Aarhus Universitetshospital. Det er en nedgang på henholdsvis 2 og 4.

På landsplan er yderligere 366 personer det seneste døgn testet positive for coronavirus. Det er baseret på 84.682 prøver. Dermed er positivprocenten 0,43.

Yderligere 28 personer er siden sidste opgørelse registreret som døde, mens de har været smittet med virusset. Det tal dækker over flere døgn, da SSI har haft driftsforstyrrelser og derfor ikke har kunnet opdateret data om dødsfald de foregående dage.

Det er ikke kun i Region Midtjylland, at antallet af indlagte falder. Det seneste døgn er antallet af patienter i hele Danmark, der er indlagt med coronavirus, faldet med 29 til 371.

Det er det laveste antal indlagte siden 12. december sidste år.

Smittetal i Aarhus

Antallet af nye corona-smittede i Aarhus:

  • Tirsdag 9. februar: 13
  • Mandag 8. februar: 14
  • Søndag 7. februar: 23
  • Lørdag 6. februar: 18
  • Fredag 5. februar: 19
  • Torsdag 4. februar: 19
  • Onsdag 3. februar: 16
  • Tirsdag 2. februar: 16
  • Mandag 1. februar: 15
  • Søndag 31. januar: 13
  • Lørdag 30. januar: 17
  • Fredag 29. januar: 8*

*Tallet for 29. januar tæller 30 timers data.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

39-årige Katrine tager kampen op med skoletræthed for at blive elektriker: Jeg er et bedre forbillede for mine børn nu

Annonce