Annonce
Horsens

Podcast: Da Kilden brændte - hør hele historien fortalt af dem, der var med

6. maj 2018 er en dato, der ikke lige går i glemmebogen. Den dag brændte Kilden ned, og med branden forsvandt den legendariske bygning, som mange horsensianere har et personligt forhold til. I en ny podcast fra Horsens Folkeblad gennemgår vi den historiske aften og dagene efter.
Annonce

Horsens: Da 22 børn og voksne 8. januar 2020 smækkede spaden i jorden ved Sct. Ibs Skole i Kildegade og tog første spadestik til en ny skolebygning, var det et endeligt farvel til den gamle Kilden og goddag til en ny æra.

Grunden, der lægger jord til den nye skole, husede førhen den legendariske bygning Kilden, et af Horsens' vartegn, der som bekendt brændte ned 6. maj 2018.

Siden har grunden ligget øde - som et dystert minde om noget, der var engang.

- Kilden var nok en af de bygninger i Horsens, som flest kendte. Alle har haft en relation til den, så der brændte noget af alle, udtalte Dan Ingemann Jensen, skoleleder på Sct. Ibs Skole til Horsens Folkeblad på dagen for første spadestik.

På Horsens Folkeblad og på hsfo.dk har vi siden brandaftenen skrevet utallige ord og vist foto efter foto af begivenheden og det, der fulgte efter. Nu sætter vi det hele ind i en sammenhæng og fortæller historien fra start til slut. Denne gang i lyd – og med de involveredes egne ord og stemmer.

Lene Vestergaard, chefredaktør, Horsens Folkeblad

Annonce

Massiv interesse

Og sådan var det.

Det sendte chokbølger gennem byen den søndag i maj, da røgen fra den brændende bygning steg til vejrs og kunne ses over store dele af Horsens.

Nyheden om, at Kilden brændte, bredte sig hastigt. Folk stimlede sammen og betragtede målløse og berørte den brændende bygning.

Interessen for branden var massiv - både på selve aftenen og i dagene efter, og såvel lokalt som på landsdækkende medier blev begivenheden dækket.

Nu tager vi fat i historien igen.

I en ny podcast fra Horsens Folkeblad gennemgår vi i to afsnit den aften, da Kilden brændte og dagene efter. Vi har talt med brandfolk, politi, skolelederen og skoleelever.

Og vi har talt med den far og søn, der opdagede branden, da den endnu kun var en lille røgsøjle under taget, og som fik slået alarm.

Annonce

Farvel til en gammel ven

Hvorfor gør vi så det, spørger du måske.

Svaret fra Lene Vestergaard, chefredaktør på Horsens Folkeblad, er klart:

- Da Kilden brændte i maj 2018, var det som at tage afsked med en gammel ven, der har fulgt flere generationer af horsensianere gennem livet. Bygningen var en del af byens dna og af rigtig mange horsensianeres dna - også mit, siger hun og fortsætter:

- Det er altid vigtigt at tage ordentlig afsked, og sådan er det også med Kilden. På Horsens Folkeblad og på hsfo.dk har vi siden brandaftenen skrevet utallige ord og vist foto efter foto af begivenheden og det, der fulgte efter. Nu sætter vi det hele ind i en sammenhæng og fortæller historien fra start til slut. Denne gang i lyd - og med de involveredes egne ord og stemmer.

Sådan hører du "Kilden brænder"

  • Hvis du gerne vil lytte til Horsens Folkeblads podcast Kilden Brænder og/eller de daglige udsendelser fra Podcasten Danmark, kan du gå ind på hsfo.dk/podcasts. Her får du adgang til de seneste podcast.
  • Vil du hellere lytte på din mobiltelefon, kan du her læse den guide, der passer til din mobiltelefon.
  • Du skal bruge dit digitale login til avisen. Har du ikke et digitalt login allerede, kan du blive oprettet som bruger, når du åbner app'en Nyhedskiosken (se nedenfor). For at få det skal du bruge dit abonnementsnummer.
  • Hvis du har en iPhone-telefon eller en iPad:
  • - og endnu ikke har hentet Nyhedskiosken som app, gør du følgende:
  • Klik på ikonet App-store. Logoet er en blå firkant med et hvidt "A" på.
  • Når du er inde i App-store, klikker du nederst i højre hjørne på "søg". Her skriver du "Nyhedskiosken" og klikker på "hent", når den kommer frem.
  • Derefter trykker du på "åbn", og du er nu inde i app'en.
  • Efter du har valgt din avis, kan du scrolle ned på siden og se overskriften "podcast". Her kan du finde de seneste podcast fra Podcasten Danmark og Folkebladets podcast "Kilden brænder".
  • Hvis du vil lytte til nogle af ældre podcast, skal du i stedet trykke på fanen i toppen af siden.
  • Hvis du har en smartphone eller en tablet:
  • - og endnu ikke har hentet Nyhedskiosken som app, gør du følgende:
  • Hvis du har en smartphone eller en tablet med styresystemet Android, skal du klikke på ikonet "Play butik". Logoet er en hvid cirkel med en flerfarvet trekant i.
  • Når du er inde i Play butik, klikker du i toppen på "søg efter apps og spil". Her skriver du "Nyhedskiosken" og klikker på den, når den kommer frem.
  • Derefter trykker du på "installer". Når den er installeret, trykker du på "åbn", og du er nu inde i appen.
  • Efter du har valgt Horsens Folkeblad, kan du scrolle ned på siden og se overskriften "podcast". Her kan du finde de seneste podcast fra Podcasten Danmark og Folkebladets podcast "Kilden brænder."
  • Hvis du vil lytte til nogle af de ældre podcast, skal du i stedet trykke på "Se alle" eller klikke på "Podcast" i "Menu".
  • Første del af Kilden brænder kan høres 23. februar. Anden del er tilgængelig søndag 1. marts.
Annonce

Må ikke gå i glemmebogen

Dan Ingemann Jensen, skoleleder på Sct. Ibs Skole, medvirker i podcasten.

For ham har det været vigtigt, at historien om Kilden fortælles og ikke går i glemmebogen.

For selvom Horsens Kommune i 2008 solgte bygningen til Sct. Ibs Skole, og den dermed kom på private hænder, følte de fleste horsensianere et tilhørsforhold til Kilden.

Hvem kender ikke de legendariske juletræsfester, afdansningsballene og rockkoncerterne...

Dan Ingemann Jensen husker, hvordan han som helt ung dreng fra Hovedgård kom ind til byen og var til koncert i Kilden. Han husker, hvor enorm festsalen virkede med en 15-årig knægts øjne.

- Vi har alle minder fra Kilden, og det er vigtigt at værne om de minder, siger Dan Ingemann Jensen.

Sådan gjorde vi

  • En god indgang til at grave i fortællingen om branden på Kilden var at dykke ned i Horsens Folkeblads omfattende artikelarkiv om selve branden og dagene efter.
  • Det gav et godt overblik og masser af inspiration.
  • Herefter tog journalisterne Morten Jennet Larsen og Birgitte Avnesø, der står bag podcasten "Kilden brænder", kontakt til en lang række kilder, og mange af dem sagde ja til at medvirke i podcasten. Ved flere af dem lavede vi et indledende interview for at spore os ind på deres fortælling.
  • Undervejs i researchen lykkedes det også at finde original lyd fra branden, og derefter var det bare at gå i gang med optagelserne.
  • Da de var i hus, kom arbejdet med at skrue udsendelserne sammen. Der er blevet lyttet, klippet, diskuteret og gået på kompromis.
  • Resultatet er to udsendelser af hver cirka 25 minutters varighed.
  • Vi håber, at I vil lytte med.
Annonce

Sjæl, kærlighed og et helt liv

Ja, minder er der masser af, og de blev luftet i stor stil i dagene efter branden.

Til Folkebladets journalister og som kommentarer til de mange artikler, avisen bragte.

Som musikeren og vikar på Sct. Ibs Skole, Knud Lindhard, udtrykte det i Horsens Folkeblad et par dage efter branden:

- Det er ikke en bygning, der er brændt. Det er sjæl og kærlighed og et helt liv, sagde han, der var til sit første skolebal i Kilden i 1958 og siden har spillet der til et utal af fester og koncerter.

Interessen var stor, og borgerne tørstede efter nyheder om branden: Hvad gjorde skolen nu? Hvad var brandårsagen?

Og var der ikke noget med, at nogle havde set mystiske personer ved bygningen, da branden brød ud?

Da først flammerne brød gennem taget på Kilden, kunne ilden og ikke mindst røgen ses over store dele af Horsens. Arkivfoto: Lars Juul
Annonce

Svar på spørgsmål

I podcasten fortæller politiet om arbejdet med at finde frem til brandårsagen.

Og skulle man have glemt det, bliver det slået fast, at branden i Kilden ikke var påsat. Ilden opstod i et aflåst rum under taget, antændt af nogle el-installationer.

- Hvorfor gik det så galt - og hvor tæt var det på, at det kunne være endt endnu værre, er et par af de spørgsmål, der har rumsteret i mit hoved siden den majaften for knap to år siden. Det er spørgsmål, podcasten ”Kilden brænder” besvarer. Jeg håber, at rigtig mange horsensianere har lyst til lytte med, lyder opfordringen fra chefredaktør Lene Vestergaard, og den bringes hermed videre.

Podcasten "Kilden brænder" er i to afsnit. Det første bringes i dag søndag 23. februar. Afsnit to kan du høre søndag 1. marts. God fornøjelse.

Luftfoto af det nedbrændte Kilden i Kildegade i Horsens. Arkivfoto: Morten Pape
Det var en kæmpe opgave for Sydøstjyllands Brandvæsen at slukke branden i Kilden, der blev anmeldt kort efter kl. 18. Først ved 5-6-tiden næste morgen var slukningsarbejdet slut, og i dagene efter blussede ilden flere gange op. Arkivfoto: Mads Dalegaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Hvor blev lyrikken af?

Horsens

Trods påbud og dødsfald: - Jeg har tillid til både personale og ledelse, når jeg taler med avisen

Annonce