Annonce
Kultur

Dødsdom eller barndom: Buttenschøn udgiver erindringsbog om opvækst i Gylling

Thomas Buttenschøn fortæller i sin bog, at han dagligt tænker på døden. Han mistede begge sine forældre som barn og næsten også sig selv, inden han blev teenager. Foto: Søren Rønholt
Thomas Buttenschøns erindringsbog handler meget om død, men også om ungdommen i musiklokaler og håndboldhaller i Gylling og Odder.

Gylling: Er der langt fra Gylling til Odder? Det mente Thomas Buttenschøns far. Han havde så heller ingen bil efter flere gange at have fået frataget sin kørekort.

Det finder man ud af i "I begyndelsen var døden", som er titlen på Thomas Buttenschøns nye bog. Den er sammensat af glimt af tanker og erindringer fra kunstnerens opvækst i Gylling.

Han runder et stort hus på Søbyvej mellem marker og grusstier ikke så langt fra havet. Håndboldklubben i Odder, hvor han som den mindste på sin årgang havde det svært. En fest på det nu hedengangne Diskotek Edelweiss som 15-årig. Og selvfølgelig Oddergrisen, som fungerede som bindeled mellem Odder og besøgene på Marselisborg Hospital.

Men mest af alt består bogen af glimt af alle de svære følelser, som han alt for tidligt mærkede alt for meget til.

Thomas Buttenschøn

Født i 1985 i Zambia.

Opvokset i Gylling.

Debuterede i 2006 med albummet "Fantastiske mandag" og har siden udgivet yderligere tre albums.

Har medvirket i "Vild med Dans", været vært på DR Ramasjang og været dommer i "Danmark har talent".

En vej gennem musikken

Som hiv-positivt barn af to aids-ramte forældre, der begge forlod denne verden, inden han fyldte ti år, spillede døden tidligt en stor rolle i Thomas Buttenschøns liv. Som 12-årig blev han hjemsøgt af så mange følgesygdomme, at han lå i koma i tre måneder og blev sendt hjem med besked fra lægerne om, at han havde en uge tilbage at leve i.

Udover at spekulere over døden hver eneste dag, brugte Thomas Buttenschøn også meget tid på at føle sig anderledes og uønsket. Han fik at vide, at han havde "fine nigger-krøller", og han var overbevist om, at ingen pige nogensinde ville turde at kysse ham på grund af hans virus.

Men Thomas Buttenschøn lever i dag et almindeligt liv med medicin, der forhindrer sygdommen i at gøre sig gældende, ligesom han har kysset sig til en forlovelse og to børn. På den måde handler bogen også om at finde en vej gennem livet, uanset hvor svært det ser ud.

Thomas Buttenschøns vej blev gennem musikken. Fra spæde slag på trommerne til koncert på Smukfest. Fra ukendt på Spot-festival til seks stjerner i Gaffa.

"I begyndelsen var døden" udkommer på fredag 27. september.

Annonce
Horsens For abonnenter

Mand fik hugget lillefingeren af: 27-årig skal fem år i fængsel for øksevold

Danmark

Søndagens coronatal: Endnu en dag med over 25.000 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Problemer med aflevering af freetrailerne på Smedetorv fortsætter: Nu tager Ikea konsekvensen

Hedensted For abonnenter

77-årige 'Polle' er landets ældste seriehåndboldspiller og spiller hver kamp: - Selv modstandernes fans jubler, når jeg scorer

Sport

Vanvittig buzzer beater sikrede Horsens IC-sejr i allersidste sekund: Derfor er der pres på, hvis holdet skal nå at spille sig tilbage i medaljestriden

Horsens

Priserne stiger fortsat - men i langsommere tempo: Man kan stadig tjene pænt på at sælge huset i 2022

Tyske oversvømmelser chokerede verden: Det kan også ske i Danmark, for vi bygger for tæt på vandet

Horsens For abonnenter

Cykelholdet Sund Vilje blev skelsættende for Flemmings liv: Nu cykler han til Paris med sit eget lille hold

Navne For abonnenter

Andre cutter sig, jeg brugte tatoveringerne: I dag er Sabrina mor, dagplejer og lykkelig, og hun har ikke længere brug for smerten fra nålen

Horsens

Graven skal ændres fra ærgerlig til attraktiv: Nu er første skridt på vejen vedtaget - og det kommer fra en uventet kant

Løvkvist om formandsdebat i DF: Messerschmidt skal tirres, indtil han forløber sig

Horsens

Jeg er blevet gravid, mens jeg er i et barselsvikariat - kan min chef fyre mig, når jeg fortæller det?

Erhverv For abonnenter

Henrik taber 100 kroner for hver gris, han sender ud af stalden

Odder

Ny borgmester vil lave politik sammen med borgerne: Hvis vi ikke involverer borgerne, bliver lokalpolitik rendyrket magt

Annonce