Annonce
Horsens

Dødelig tapet gav inspiration til kunstudstilling

Ill.: Maleri, June Jin Engelharth

Horsens: Gallery Hjorth åbner lørdag 19. maj kl. 11-15 udstillingen " ...& deadly decor" af den dansk-koreanske billedkunstner June Jin Engelharth.

En undersøgelse af begrebet grøn, en bestillingsopgave samt et besøg på Horsens Statsskole ledte til udstillingens tema, titel og personskildring.

Moderne mennesker har svært ved at forestille sig, at en grøn farve skulle være en udfordring at få på væggene i harmløs tilstand.

Men hvidt arsenikpulver blev efter 1775 brugt i fremstillingen af grøn farve til brug i f.eks. sæbe, stearinlys, tekstiler og tapeter. I 1875 blev det muligt at fremstille tapeter på maskine, og dermed kunne det victorianske borgerskab dekorere stuerne med mønstrede grønne arsenikholdige tapeter, som indeholdt op til et gram arsenik per kvm - nok til at slå hundredvis af mennesker ihjel.

June Jin Engelharth har ladet den grønne farve være gennemgående i udstillingen. Figurmotiverne er skildringer af personer, der har en historisk kobling til enten farvernes univers eller de arsenikholdige tapeter.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Nu burde det være forbudt at nøjes med at lave korte uddannelsesaftaler

Læserbrev: Når man har fået en læreplads og klaret prøvetiden, får man en uddannelse, hvis man da ikke dummer sig gevaldigt undervejs eller dumper til svendeprøven. Sådan var det altid i de gode gamle dage, da en mester var en mester og tog ansvar for, at unge mennesker blev uddannet i byggefagene. Den slags mestre findes der heldigvis stadig en stor del af. Men der er altså også mange af de andre. Det er især dem med de større og større biler, der råber op om, at lærlinge er alt for dyre. Det er de samme mestre, der klynker over, at de ikke kan få folk nok og derfor må sige nej til opgaver. At de to synspunkter i den grad strider mod hinanden, er åbenbart ikke gået op for dem. Men uden nye svende i fremtiden bliver det jo endnu sværere at skaffe arbejdskraft nok. Alligevel er det den slags mestre, der tager en lærling på en kort lærekontrakt for så at skifte ham/hende ud med en anden, når praktikperioden er gået. Det kan være forståeligt i perioder med lav beskæftigelse, at mestre kan føle sig presset til at tage en lærling, som der måske ikke rigtig er plads til i virksomheden. Men lige nu, midt i en højkonjunktur med noget nær fuld beskæftigelse, gang i alle hjul og sorte tal på langt de fleste bundlinjer, burde det være forbudt at nøjes med at lave korte uddannelsesaftaler. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut har påvist, at de korte praktikaftaler skaber usikkerhed hos lærlingen og kan betyde en noget diffus uddannelse, fordi det langtfra er altid, praktiksted nummer to helt ved, hvad praktiksted nummer et har uddannet det unge menneske i. Selv i de tilfælde, hvor en kort praktikaftale virker som en forlænget prøvetid, og praktikken udvides til at omfatte hele forløbet i samme virksomhed, kan den korte uddannelsesaftale have negative følger, fordi den skaber usikkerhed. Nogle gange så stor, at lærlingen helt opgiver uddannelsen, når det nu er så svært at få en rigtig læreplads. Også derfor mener vi, de korte uddannelsesaftaler bør afskaffes. Tre måneders prøvetid må være nok til at finde ud af, om et ansættelsesforhold er rigtigt eller forkert. Indfør til gengæld gerne en uddannelsesbonus i vores næste overenskomst - altså en præmie til mestre for at uddanne til faget. Men kun for et helt og fuldt uddannelsesforløb. Vel vidende at en bonus måske ikke er nok, kunne det være fint, om man på alle uddannelser siger, som det allerede nu er tilfældet inden for malerfaget: En enkelt kort praktikaftale er maksimum - derefter er det fast arbejde resten af uddannelsen. For en uddannelse stykket sammen udelukkende af korte uddannelsesaftaler har sjældent samme kvalitet som et helt sammenhængende uddannelsesforløb.

Annonce