Annonce
Indland

Svulmer op under jorden: Døde mink presser sig op fra graven

Tusindvis af aflivede mink er blevet begravet ved Jydske Dragonregiments øvelsesterræn ved Nørre Felding tæt ved Holstebro. Nu er flere mink røget ud af graven igen på grund af forrådnelsesprocesser. Foto: Morten Stricker
Hurtigst muligt skal der findes en løsning på, at mink er begravet for tæt på en sø i Vestjylland, siger fødevareminister Rasmus Prehn (S), der vil forhindre, at vandet forurenes.
Annonce

Mink og corona: I et militært øvelsesterræn ved Holstebro er en del af de mink, der den seneste tid er aflivet, begravet. Nu viser det sig, at de er gravet ned for tæt på den nærliggende Boutrup Sø. Det oplyser Miljø- og Fødevareministeriet.

Det skal løses hurtigt muligt, og derfor handles der straks på det, siger fødevareminister Rasmus Prehn (S),


Det skal løses hurtigt muligt, og derfor handles der straks på det.

Rasmus Prehn (S), fødevareminister


- Det er en meget beklagelig situation, og det er vigtigt, at der findes den bedst mulige løsning hurtigt, så borgerne i området trygt kan regne med, at vandet i søen er rent, lyder det i en pressemeddelelse.

I starten af november blev det meldt ud på et pressemøde, at alle landets mink skulle aflives. Det skyldtes, at der var fundet en minkmutation af coronavirusset, som frygtedes at kunne give problemer for en mulig kommende vaccine mod covid-19.

Annonce

Logistiske udfordringer

Det har dog skabt logistiske udfordringer, og derfor blev det besluttet, at nogle af dem skulle graves ned. Men det er altså ikke gået gnidningsfrit. Ud fra et forsigtighedsprincip skal nedgravninger ske 300 meter fra søen. Dele af minkene er dog begravet under 200 meter fra søen.

Fødevarestyrelsen arbejder på opgaven under rådgivning fra Miljøstyrelsen. Der ses blandt andet på, om der skal etableres drænrør. Det kan være med til at sikre, at den forurenede væske opsamles og renses, så den ikke kommer i nærheden af søen.

Fødevarestyrelsens direktør, Nikolaj Veje, understreger, at problemet ikke spreder corona-smitte.

De døde mink volder også andre problemer ved Boutrup Sø. Her presses døde mink op mod jordoverfladen, hvilket dog vurderes at være et midlertidigt problem. Det vurderes, at det skyldes forrådnelsesprocessen, oplyses det. Indtil der er opsat hegn om arealet, vil det være bevogtet 24 timer i døgnet. /ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Odder

Gør noget: Gå en tur

Horsens

Forældre opfordres til at holde små børn hjemme: Otte ud af 10 børn møder op i vuggestuer og børnehaver i Horsens Kommune

Horsens

SF'er til minister: Hvordan vil du sikre, at loven står over økonomiske hensyn i børnesager?

Annonce