Annonce
Odder

Dårligt nyt for tøjglade kvinder: Ikke noget megamodeshow i 2020

Niels Olsen ledte 1200 gæster gennem sidste års modeshow, hvor deltagerene blandt andet fik mulighed for en svingom med Sanne Salomonsen. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Brandsikkerhed sætter stopper for Anna & Søs' store satsning i år, men modeshows skal der nok komme alligevel.

Odder: Det er mega-øv, men der bliver ikke noget megamodeshow fra Anna & Søs i Spektrum Odder i år.

Det skriver Anna Jensen fra Anna & Søs i en pressemeddelelse.

Årsagen er ifølge pressemeddelelsen stramninger i de brandmæssige foreskrifter. Det forhindrer flere end 700 gæster i hallen.

Selvom Spektrum den seneste tid har udført en række forbedringer for at imødekomme de skærpede krav, har det ikke været nok til at få brandgodkendt Spektrum til de 1200 gæster, der i flere år har stået i kø for at sikre sig adgang til en aften med modeshow, underholdning og masser af præmier og gaver.

I stedet for Danmarks største modeshow vil Anna & Søs afvikle en række mindre shows i et nyt koncept i løbet af foråret.

Annonce

En anden løsning

Megamodeshowet er det eneste arrangement, der bliver berørt af stramningerne, alle øvrige aktiviteter i Spektrum kan gennemføres som hidtil.

Anna & Søs oplyser desuden, at de er i god og konstruktiv dialog med Spektrum Odders ledelse om at finde en løsning på afvikling af megamodeshow i et alternativt set-up i 2021.

- Vi håber, at der kan findes en model, så der igen kan komme megamodeshow i Spektrum, siger Lars Rasmussen, der er centerleder i Spektrum.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Bygholm Sø klarede weekendens store mængder regn: Vi har været meget spændte

Annonce