Annonce
Horsens

Dårligt nyt for ældre: Cafeer på plejecentre hæver pris og indskrænker åbningstid

Cafeerne på Ceres Centret, Åpark Centret og Kildebakken, som er de mest brugte cafeer på plejecentrene, får skåret voldsomt i åbningstiden samtidig med at priserne på mad og drikke sættes op. Arkivfoto

Salget af mad og drikke i cafeer på kommunens sundhedscentre må ikke koste kommunen penge. Det gør det i dag, derfor bliver der skåret i åbningstider, og priserne på mad og drikke sættes op fra og med 1. marts.

Horsens: Fra 1. marts bliver det dyrere at spise mad på cafeerne på kommunens plejecentre, som samtidig indskrænker åbningstiden.

I flere år har det været en udgift for kommunen at sælge mad og drikke til borgere, som kommer i cafeerne på plejecentrene, som hver uge har omkring 300 kunder. Langt størstedelen er kunder, der kommer på Åpark Centret og Ceres Centret, som servicerer omkring 230 af de ugentlige af kunder.

- Ligesom borgere, der bor på plejecentre, betaler den fulde pris for maden, så skal borgere, der kommer på cafeerne også betale det, maden reelt koster, forklarer ældre- og sundhedschef i Horsens Kommune Tage Carlsen.

En stor portion mad stiger for eksempel fra 45 til 57 kroner.

Det har været en bunden opgave for cafeerne at lave ændringer, så de kan opfylde det krav.

Alt i alt skal der spares to millioner kroner på årsbasis, som er den ekstra udgift, ændringerne skal fjerne.

Ligesom borgere, der bor på plejecentre, betaler den fulde pris for maden, så skal borgere, der kommer på cafeerne også betale det, maden reelt koster.

Tage Carlsen, ældre- og sundhedschef i Horsens Kommune

Tæt på halvering af åbningstid

Cafeen på Ceres Centret går derfor fra at have åbent 41 timer om ugen til 21,5 timer. På Åpark Centret skæres åbningstiden på 41 timer om ugen ned til 25,5 timer, mens Kildebakken går fra 21 til 6,5 timers ugentlig åbningstid.

- I morgen- og formiddagstimerne kommer der stort set ingen; derfor er der skåret i åbningstiden der, fortæller Tage Carlsen.

Han fortæller, at folk gerne må være i cafeen, selv om den er lukket. Man må også tage sin egen kaffe med. Er cafeen åben, må man ikke spise og drikke medbragt mad og drikke.

I forvejen har aktivitetscentrene de tre steder aftaler med køkkenet om såkaldt rullebordssalg i forbindelse med aktiviteter. Altså at køkkenet laver kaffe og eventuelt brød efter bestilling, som så kan hentes i køkkenet på et rullebord, hvorefter salget bliver en del af aktiviteten.

Annonce

Knaldtår er ikke afskaffet

Ændringerne, som træder i kraft 1. marts, har fået stærk kritik i et læserbrev fra Bent Riis.

Ud over de indskrænkede åbningstider peger han på andre forringelse: At kunderne ikke længere kan købe flødeskumskager, få sukkerknalde til kaffen eller hjælp til at få maden ned til sit bord, hvis man ikke selv kan klare det. Eller at hjælpen kun blev givet i en halv time af plejepersonale.

De ændringer afviser Tage Carlsen.

- Man kan købe flødeskumskager, hvis man bestiller dem, og personalet i køkkenet må stadig hjælpe en kunde med at få maden ned til sit bord. Om der er sukkerknalde eller rørsukker, det kan man aftale i den enkelte café - det gør ingen forskel i forhold til økologi, som det fremgår af læserbrevet.

Men ja, det er slut med af få morgenkaffe og rundstykke i cafeerne i weekenderne.

- Der kom ikke ret mange i weekenderne, og det primære er tilbuddet om at få et varmt måltid, siger Tage Carlsen.

Annonce

Går ikke ud over de svageste

Tage Carlsen mener ikke, ændringerne vil ramme de svageste ældre i Horsens.

- Det er ikke dem, der kommer i cafeerne. Jeg tror ikke, det har nogen konsekvens for borgerne. Måske vil de finde andre muligheder, der er jo også nogle, der går i Bilka.

Ændringerne er løst i samarbejde med økonomaerne, hvorefter centerrådene er blevet orienteret om ændringerne.

- Centerrådenes opgave bliver at melde tilbage, hvis de har ideer til nogle justeringer. For eksempel noget med at få stillet en kaffemaskine op nogle steder, siger Tage Carlsen.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Begyndte i en campingvogn på græsplænen: Telefoni-udvikler syvdoblede millionoverskud - og forventer mere

Danmark

Mandagens coronatal: 70 procent har fået det første stik

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

68-årig cykler sammen med to kammerater 3100 kilometer fra Nordkap til Gedved

Erhverv For abonnenter

11 nye regnskaber med både plus og minus: Sådan gik det for blandt andet mad og møbler, huse og håndværk

Sport

Anders fra Odder har vundet to kampe ved OL

Odder For abonnenter

Et sommerhus ved Saxild Strand er ugens dyreste bolighandel: Kun et hus solgt for under tre millioner kroner

Horsens

Campingplads, hoteller og vandrehjem glæder sig over den spirende turisme: Det har eksploderet fuldstændig

Kultur For abonnenter

Nu skal det være slut med, at lastbiler så store som huse kører gennem den smalle gade

Odder

Massakre på naturen: Hvad skete der lige med de vilde blomster, der gjorde mig glad på mine gåture?

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Kultur

Heavy metal og dødningehoveder i køkkentapetet: 45-årige Karsten er medarrangør af ny metalfestival

Brædstrup

Generationsskifte i malerfirmaet: Mogens og Henny stopper med pensel og kalkkost efter 60 år

Horsens

Ansat på plejecenter vågnede, da tyve puslede i garagen

Navne For abonnenter

Tvillinger kan ikke få nok af hinanden: Vores familier kan godt blive lidt trætte af det, når vi har været sammen fire aftener i træk

Sport

Anne-Marie Rindom fortsætter, hvor hun slap i søndags: Ligger på tredjepladsen

Annonce