Annonce
Horsens

Cykelstier og fortove på vej i midtbyen - de bløde trafikanter skal have bedre forhold ved Campusgrunden

Med tiden skal knap 3500 studerende have deres daglige gang på Campusgrundens uddannelsesinstitutioner. Det betyder forventeligt meget mere trafik i området, og derfor gør Horsens Kommune nu klar til at anlægge fortove og cykelstier for at beskytte de bløde trafikanter. Arkivfoto: Morten Pape
Horsens Kommune er gået i gang med at etablere fortove og cykelstier omkring det nye campusområde ved banegården, hvor knap 3500 studerende med tiden skal have deres daglige gang.

Horsens: Det skal være mere sikkert for bløde trafikanter at færdes i området omkring Campusgrunden, hvor der - i takt med at flere flytter ind - bliver mere og mere trafik.

Derfor er Horsens Kommune mandag gået i gang med at etablere fortove og cykelstier på begge sider af vejen på Godsbanegade på strækningen mellem Banegårdsgade og Emil Møllers Gade.

På Banegårdsgade bliver der også lavet cykelstier mellem Andreas Steenbergs Plads og Godsbanegade. Det vil altså sige, at Campusgrunden, som ligger i firkanten mellem Banegårdsgade, Konsul Jensens Gade, Godsbanegade og Emil Møllers Gade på det nærmeste bliver pakket ind i fortove og cykelstier.

Annonce

- Formålet er at gøre det mere sikkert at færdes i området for dem, der er til fods og på cykel. I takt med at flere flytter ind på Campusgrunden, vil der komme mere trafik, og derfor vil vi gerne sikre, at der er ordentlige forhold også for de bløde trafikanter. Vi vil gerne have flere til at vælge den kollektive transport eller cyklen, og det kræver, at man kan bevæge sig trygt rundt i området, siger Allan Lyng Hansen, der er afdelingschef i Affald, Trafik og Ejendomme i Horsens Kommune.

Knap 3500 studerende på vej

Sidste sommer rykkede Social- og Sundhedsskolen som de første ind på Campusgrunden, men også bl.a. VIA og Insero er på vej til området, hvor det er planen, at knap 3500 studerende med tiden kommer til at have deres daglige gang.

Der skal også bygges et håndværkerkollegie og en daginstitution i området, og derfor benytter man det nuværende vejarbejde til at forlænge Banegårdsgade en smule mod nord, så den kan danne adgangsvej til de nye byggerier, der er på vej.

I første omgang er det kun vejen, der bliver anlagt, men når byggerierne er færdige, vil der også komme fortove og cykelstier på denne strækning, oplyser kommunen.

Annonce

Forbereder vejnettet

Kommunen har besluttet, at man allerede nu etablerer et lyskryds, hvor Banegårdsgade og Godsbanegade mødes.

Det er også en fremtidsinvestering, fortæller Allan Lyng Hansen.

- Med signalanlægget gør vi klar til en god og sikker afvikling af trafikken i området. Vi ved, der vil komme mere trafik omkring Campusgrunden og med tiden også til Godsbanearealet. Vi etablerer signalanlægget nu, mens der er forholdsvis begrænset trafik i området, så vi har forberedt vejnettet til den øgede trafik, siger Allan Lyng Hansen.

I lyskrydset bliver der lavet fodgængerfelter i alle fire ben, så fodgængere nemt kan krydse vejen fra f.eks. Campusgrunden til Trafikterminalen eller til parkeringspladsen ved Godsbanearealet.

I forbindelse med vejarbejdet vil Godsbanegade være spærret for trafik frem til begyndelsen af juni.

Hele vejarbejdet forventes at være færdigt til september.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Efterkommere var helt vildt stolte: Modstandsfolk æres med vejnavne i helt ny bydel

Horsens

Kvik borger afslørede narkohandel

Horsens For abonnenter

Intens stemning ved retten: Dømte for dødsvold ført væk i håndjern under tilråb fra vennerne

Annonce