Annonce
Odder

Cykelklub undrer sig over dom: Men retten har talt

Sådan så Ballevej ud efter ulykken, som kostede en ung cykelrytter livet i maj sidste år. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Det kommer som en overraskelse for Odder Cykel Klub, at dom i cykelulykke-sagen ikke bliver anket. Formanden mener ikke, at klubben kunne have handlet anderledes i sagen.
Annonce

Odder: Odder Cykel Klub er uforstående over for, at statsadvokaten har valgt at lade være med at anke dommen i cykelulykke-sagen til landsretten.

Det siger cykelklubbens formand.

- Vi undrer os da over afgørelsen. Det har vi hele tiden gjort. Men retten har talt, og det må vi acceptere, siger formand Torben Kristensen.

Byretten i Aarhus idømte i sagen en 28-årig kvinde en bøde på 1.500 kroner for at køre imod ensretningen, men frifandt hende for uagtsomt manddrab og for at tilsidesætte væsentlige hensyn til færdelssikkerheden.

Det gjorde retten blandt andet med afsæt i, at ensrettet-skiltene langs Ballevej, hvor ulykken skete, var svære at se, når man først var kommet forkert ind på vejen, og at der ikke var opstillet et indkørsel forbudt-skilt, hvilket der ellers skulle have været ifølge de polititilladelser, som løbet blev afviklet efter.

Cykelklubben har på intet tidspunkt været anklaget for noget, og ifølge Torben Kristensen er der ikke noget udsætte på Odder Cykel Klubs ageren i sagen.

- Politiet var på stedet efter ulykken, og de vurderede, at tingene var i orden. Så vi fik lov at fortsætte løbet. Det havde vi jo ikke gjort, hvis der var noget galt, siger han.

Annonce

Samme fremgangsmåde næste gang

Retten lagde også til grund, at de to vagter i løbet af retssagen var uenige om, hvor de selv havde været placeret, da den 28-årige kvinde drejede fra Drammelstrupvej og ind på Ballevej, hvor hun efterfølgende kørte en 18-årig cykelrytter ned med døden til følge.

Den ene vagt mente selv, at han havde stået på Ballevej og spærret vejen, således at bilisten havde været nødt til at skære venstresvinget for at komme forbi. Både den anden vagt og den tiltalte kvinde mente dog, at han havde været placeret anderledes, og det valgte retten at tro på.

Desuden kom det frem i retslokalet, at vagten først sent eller slet ikke havde gestikuleret mod bilisten, da hun lagde an til at dreje til venstre.

Det mener Torben Kristensen dog ikke kan ligge Odder Cykel Klub til last.

- Vagterne kender deres opgave og i hvilket omfang, de må agere som civile poster, siger han.

Derfor regner cykelklubben heller ikke med at ændre det store, når de om et par måneder igen skal arrangere Tour de Himmelfart.

- Der er ikke som sådan noget, vi kan gøre væsentligt anderledes, men vi forsøger selvfølgelig altid at forfinde detaljerne. Vi har kørt efter samme koncept i hele løbets historie, og vi forventer at afvikle løb på samme måde fremadrettet, siger Torben Kristensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Det mener læserne: Øgede krav om mundbind vækker både glæde og vrede

Horsens

Større udvalg, robotstyret dæklager og 40 lifte: Nyt bilhus på 5600 kvadratmeter står klar om et år

CORONAVIRUS

Live: Ministre indkalder til pressemøde søndag eftermiddag

Horsens

Horsensianerne på Søndergade: Stramninger er okay. Vi stoler på myndighederne

Horsens

Færre ramt i det seneste døgn: Seks nye smittede i Horsens Kommune

Annonce