Dansk Crowdfunding Forening har som mål at gøre investeringer i iværksætteri til en folkesport, og netværksbaserede indsamlinger er midlet.
København: At samle penge ind til et stort projekt er langt fra nogen ny tanke. Da Frihedsgudinden skulle op at stå i New York, måtte der en indsamling til at skabe det økonomiske grundlag. En avis stod bag datidens svar på crowdfunding, ligesom vi kender nødhjælpsorganisationernes årlige landsindsamlinger fra blandt andet tv.
I begyndelsen af 00'erne brød crowdfunding også gennem internet-muren med platformen Artist Share, hvor musikere samler ind til et plade-projekt. Siden er tilsvarende netbaserede platforme som Indiegogo (2008), Kickstarter (2009) og danske Booomerang (2011) fulgt efter.
Mens investeringer i virksomheder kan bygge på få investorer, der smider et stort beløb, så henvender crowdfunding sig som regel bredere og ud fra devisen 'mange bække små', men det kræver et enormt arbejde for at lykkes, påpeger Frederik Ploug Søgaard, bestyrelsesformand og medstifter af Dansk Crowdfunding Forening, der satte sig selv i verden i 2014 for at gøre investeringer i iværksætteri til en folkesport.
- Crowdfunding er iværksætteri på steroider. Du skal kunne og holde styr på det hele - indkøb, medarbejderpolitik, marketing, måske også produktion og meget mere - i løbet af en måned, mens virksomheden vækster afsted, men det kan være en meget effektiv måde at rejse kapital på og komme videre med drømmen.
Crowdlending
Låne-crowdfunding eller crowdlending er en undergruppe af crowdfunding, hvor en virksomhed eller privatperson kan låne fra en gruppe personer gennem en online-platform, som tager et eller flere gebyr(er) for at facilitere transaktionerne. Det enkelte lån er splittet op i flere mindre andele, hvor hver långiver modtager afdrag og renter i forhold til deres andel af det samlede lån.Der findes i Danmark fem aktive låne-crowdfundingplatforme som overordnet set kan inddeles i to typer afhængig af låntager. P2P - virksomheder med et lånebehov: Private investorer låner penge til små- og mellemstore virksomheder til for eksempel anlægsaktiver, arbejdskapital og eksportfremstød. Og P2P - privatpersoner med et lånebehov: Private investorer låner penge til private til større køb, boligudbetaling og låneomlægning m.v.
Udlånsprocessen foregår typisk ved, at 50-300 långivere tilbyder at udlåne for eksempel 2-3000 kroner for 7-15 procent i rente, og så er det op til låntagere at acceptere én til flere af långivernes tilbud, indtil det samlede beløb er rejst til en given gennemsnitsrente.
Eksempler på platforme: Lendino (dansk), Flex Funding (dansk), LendingClub (amerikansk) og Funding Circle (engelsk)
Fire funding-typer
Ifølge Frederik Ploug Søgaard er første step altid at finde ud af, om virksomheden eller produktet er fit for crowdfunding - crowdfundable - ved at sondre terrænet. Det lader sig for eksempel gøre ved at spørge sig frem i Dansk Crowdfunding Forenings netværk på mere end 1000 medlemmer.
Når grundresearchen er på plads, følger beslutningen om hvilken crowdfunding-type, der passer til formålet - låne-, egenkapital-, reward- eller donationcrowdfunding - og her er tale om fire vidt forskellige 'sportsgrene'.
- Hvis det gælder reward-crowdfunding, som typisk er bundet op på et produkt, handler det virkelig om at gøre sig til med flotte videoer og grafisk materiale, mens crowdfunding i form af lån eller indskud i egenkapital slet ikke stiller samme krav. Her skal præsentationen først og fremmest være kort, præcis og faktuel, siger Frederik Ploug Søgaard.
Endelig kommer spørgsmålet: Hvor mange penge skal indsamlingen rejse?
- Det gode råd her er at gå efter den sikre succes, og en rettesnor kan være, hvad man kan få ud af sit primære netværk - familie, venner og sit eget netværk. Det skal gerne kunne generere 30 procent af det samlede beløb, og det primære netværk skal være klar til at lægge pengene fra første kampagne-dag, for hvis man ikke begynder stort, så slutter man sandsynligvis heller ikke stort, forklarer crowdfunding-eksperten.
Crowdinvestering
Egenkapital-crowdfunding eller 'crowdinvestering' er en investeringsform, hvor investorer investerer i virksomheder i bytte for kontrol eller profitrettigheder - altså en del af virksomhedens omsætning eller ejerandele i virksomheden. I forhold til eksisterende investeringsformer kan crowdinvesting bedst sammenlignes med investering i unoterede aktier.Typisk foregår crowdinvestering ved, at en virksomhed udbyder en investeringsmulighed igennem en crowdfunding-platform på internettet. Denne investeringsmulighed kan, hvis den accepteres af crowdfunding-platformen, tilgås af potentielle investorer. Investorer er i dette tilfælde forstået som medlemmer af den pågældende platform.
Crowdinvestorer skal sædvanligvis verificere, at de er indforståede med og accepterer den risiko som investering i unge virksomheder indebærer. I England er det eksempelvis praksis, at investorer skal besvare et spørgeskema om venture investering for at blive accepteret som investor.
I Danmark er det indtil videre kun tilladt for virksomheder, der er registrede som aktieselskab A/S at foretage kapitalforøgelse igennem egenkapitalscrowdfunding.
Eksempler på platforme i Danmark: Crowdinvest, Invesdor og Bridgefunding.
Tre kampagne-faser
Endelig kommer selve kampagnen, som Frederik Ploug Søgaard deler op i tre dele - før, under og efter:
- Især kampagnen før kampagnen må man ikke undervurdere, for det er vigtigt at være godt forberedt, og når kampagnen er i gang, skal man også være klar med content marketing i den udmattelsesperiode, der ofte kommer midtvejs, som bliver kaldt 'Death Valley' eller 'Ghost Town'.
Den danske højttaler-succes Soundboks landede mere end fem mio. kroner på Kickstarter sidste år. Det skete ved at have mere end 15.000 mailadresser i kartoteket, inden kampagnen gik i gang, og 150.000 kroner til annoncering på blandt andet Facebook.
- Og efterfølgende, selv om målet er nået, er man ikke færdig, for så handler det om at updatere sine backers og fotodokumentere sine fremskridt, så man er så gennemsigtig som muligt og undgår blackbox-effekten, siger Frederik Ploug Søgaard.
Han tilføjer, at man aldrig må blive grådig, hvis succesen overstiger forventningerne, for grænsen mellem at blive betragtet som uskyldig iværksætter og en professionel spiller, som møder helt andre krav fra omverdenen, kan være hårfin.
Ifølge Vækstfonden samlede danske virksomheder og privatpersoner mere end 100 mio kroner ind via crowdfunding i 2016, hvor mere end 60 procent rejste mindre end 25.000 kroner, mens Soundboks og 30 andre rundede mindst en halv mio. kroner inden for disciplinen ' reward-crowdfunding.
Reward-crowdfunding
Reward-crowdfunding foregår typisk på platformene Kickstarter, Indiegogo og Booomerang, hvor personer eller firmaer kan søge finansiering til færdigudvikling og produktion af et produkt eller projekt mod udveksling af en belønning (en reward). I de fleste tilfælde fastsætter projektindehaveren et beløb som mål for deres projekt og en periode, som indsamlingen til projektet skal vare.På Kickstarter gælder alt-eller-intet princippet - kaldet fixed funding. Lykkes man kun med at rejse 95 procent af sit mål, så tilbageføres alle midler til de såkaldte 'backers'.
På Indieogo kan man vælge mellem 'fixed funding' og 'flexible funding'. Sidstnævnte sikrer, at projektindehaveren får, hvad der samles ind uanset om målet nås eller ej.
Man kan vælge at støtte et givent projekt med et hvilket som helst beløb. Projekthaverne udlover belønninger til sine 'backers' Det kan variere fra et postkort eller en tak på en hjemmeside til større fysiske produkter - også alt efter, hvor stor støtten er.
Eksempler på reward-platforme er Kickstarter, der er verdens største af sin slags og henvender sig typisk til kreative projekter, Booomerang - Danmarks største reward-baserede crowdfunding-platform, samt Indiegogo, som er verdens første belønnings-platform fra 2008.
Donation-crowdfunding
Donationsbaseret crowdfunding er online penge-donationer til projekter over en platform på internettet. Projekterne er oftest af velgørende art, og donorer får typisk intet produkt eller finansielt udbytte for deres bidrag. Afkastet af donationen er udelukkende personlig tilfredsstillelse ved at støtte og muliggøre en god sag.Myndighederne betragter donationsbaseret crowdfunding som offentlig indsamling, og der gælder blandt andet, at privatpersoner ikke må lave en offentlig indsamling - det kræver i stedet en komité bestående af mindst tre myndige personer - der skal oprettes en bankkonto til formålet, det skal fremgå hvor og hvornår indsamlingen skal ske, hvad formålet er, og hvem har råderet over bankkontoen.
Indsamlingsloven gælder som udgangspunkt for alle offentlige indsamlinger, herunder donationsbaseret crowdfunding og visse former for rewardbaseret crowdfunding, hvor rewarden ikke er en vare eller ydelse, men en symbolsk gestus.
Eksempler på donationsbaseret-crowdfunding er platformene Betternow, Booomerang.dk og Caremaker.dk.
Kilde: Dansk Crowdfunding Forening
