Annonce
Østjylland

Cronhammar vil ikke have noget med kirke at gøre: - Der er lukket og slukket

Ingvar Cronhammar er færdig med Ovsted Kirke. Foto: Axel Schütt
Det er helt slut med fornyelsen af Ovsted Kirke, siger kunstneren.
Annonce

SKANDERBORG: Det nyvalgte menighedsråd i Ovsted Sogn i Skanderborg behøver ikke frygte en ekstra regning eller et krav om at gennemføre projektet til kirkens modernisering.

Kunstneren Ingvar Cronhammar vil ganske enkelt ikke have noget med det at gøre mere.

- Hvis de mod al forventning kommer og spørger, om jeg vil lave døren, som var den oprindelige opgave, så ikke tale om. Jeg vil ikke arbejde under sådanne omstændigheder. Fandeme nej. Der er lukket og slukket. Det er meget uklædeligt, siger Ingvar Cronhammar til Herning Folkeblad.

Han tilføjer meget passende sin sædvanlige farvelhilsen »Guds fred« i telefonen, skriver avisen.

Annonce

Fornemmede det

Ingvar Cronhammar siger, at han fornemmede, at projektet var ved at gå fløjten for et par måneder siden.

- Der kom indsigelser mod vores projekt. Jeg er meget overrasket over det, for vi har siddet til møde med menighedsrådet i årevis. De har fremstået som nogle søde mennesker, men det har været gode miner til slet spil for nogle af dem. Det er foregået på nettet og udenom, fortæller billedhuggeren til Herning Folkeblad.

Efter et møde om moderniseringen, hvor Cronhammar var til stede, blev der delt flyveblade ud med teksten »Stop Cronhammar«.

- Jeg har ikke prøvet at mase mig igennem med noget. Jeg havde indtryk af, at det er et ønske, de havde, så jeg blev meget overrasket. Det har været behagelige samtaler det hele. De har alle været sympatiske, siger kunstneren.

Annonce

For omfattende ændring

Niels Damsgaard Hansen, som er en af de nye i Ovsted Menighedsråd og mod fornyelsen, understreger, at han intet har imod Ingvar Cronhammars kunst.

- Hans udtalelser handler om det siddende menighedsråd, forstår jeg. Ingvar Cronhammar og hans kunst har jeg intet imod. Det handler ikke om, om kunsten er god eller dårlig, eller om hvem kunstneren er, men om at kirken ikke skal forandres så omfattende, som det var planen. Jeg vil gerne bevare kirken, som den er, dog gerne med små modifikationer, siger Niels Damsgaard Hansen, der før har understreget, at han ikke er rindalist.

Annonce

Stemt ned

Projektet faldt, da menighedsrådet i det lille sogn blev stemt ned ved valgforsamlingen 15. september. Kun to af de fem medlemmer fra Ovsted blev genvalgt, og så var der flertal for at droppe projektet, da de nyvalgte er modstandere.


De små hjertebrødre og -søstre rummer mere ondskab, end jeg kunne forestille mig hos folk, der formodes at stå så tæt på Vorherre.

Ingvar Cronhammar


Menighedsrådet består af yderligere to fra Taaning og fire fra Hylke. Men medlemmerne plejer ikke at blande sig i det, der sker i de andres kirker.

Dagen efter valget søgte menighedsrådets formand, arkitekt Niels Povlsgaard, orlov og overlod posten til næstformanden.

- De små hjertebrødre og -søstre rummer mere ondskab, end jeg kunne forestille mig hos folk, der formodes at stå så tæt på Vorherre, siger Cronhammar til Herning Folkeblad.

De nye menighedsråd træder i kraft med kirkeåret første søndag i advent.

Forinden skal Ovsted Sogneråd dog finde tre nye medlemmer i Hylke. De tilbageværende sprang fra, da der kom et nyt flertal i Ovsted. Kun en blev valgt.

Ovsted Kirke

Ovsted Kirke ligger tæt på Ejer Bavnehøj i Skanderborg Kommune. Et omfattende projekt til modernisering af kirken faldt, da der blev valgt et nyt menighedsråd ved valgforsamlingen 15. september. Modstandere af projektet fik flertal.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Hele følelses-paletten er i spil

CORONAVIRUS

Live: Statsministeriet indkalder til pressemøde om corona

Hedensted For abonnenter

Polakker fik 45 kroner i timen: Byggefirma erklæret konkurs efter strid om underbetaling

Annonce