Annonce
Danmark

CPR-oprydning finder tusindvis af udrejste borgere

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
En oprydning af CPR-registre finder udrejste borgere. Det kan have påvirket kommunernes tilskud, skriver DR.

Oven på en oprydning af kommunernes CPR-registre er der fundet 3351 personer, der for længst er udrejst af kommunerne. Det kan have givet rod med tilskuddene til kommuner og personernes adgang til ydelser.

Det skriver DR baseret på tal fra Danmarks Statistik.

- Vigtigt, at kommunerne får styr på udrejsekontrollen i CPR. Det er et principielt problem, hvis folk, der er udrejst, har adgang til velfærdsydelser, skriver social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) på det sociale medie Twitter.

Ifølge DR's tal har 3351 personer ikke boet i den kommune, de er registreret i, i mere end et år. Og 842 af disse i mere end fem år.

Dermed har personerne altså været registeret som boende i en kommune uden reelt at være det.

En stor del af kommunernes økonomi er styret af udligningsordningen. Den forsøger at give tilskud til kommuner med mange gamle, syge eller udsatte borgere.

Derfor kan de fejlagtige registreringer have haft betydning for, hvor mange penge en kommune har fået.

- Det betyder jo, at man ikke kan have tillid til udligningssystemet, fordi så mange udligninger foregår på grundlag af oplysninger i CPR.

- Dermed er det jo med til at skabe en mistillid mellem kommuner og til det samlede udligningssystem, siger ekspert i udligningsordningen Lise Lyck fra CBS til DR.

Ifølge DR var 814 af de 3351 personer registreret i København. Og det betyder, at kommunen har fået 15 millioner kroner for meget i udligningsordningen.

Direktør for Københavns Kommunes kultur- og fritidsforvaltning Thomas Jakobsen siger til DR, at det ikke er noget, kommunen har spekuleret i.

- Vi går op i en korrekt sagsbehandling. Kommunen er udelukkende interesseret i at sikre, at folk bor de rigtige steder, siger han til DR.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Horsens For abonnenter

Skulderklap: Præsten henter gerne sognebørn i sin lille gule bil

Annonce