Annonce
Odder

Coronastafet kommer forbi Odder

Inden stafetten er nået Skagen, vil den være afsprittet igen og igen. Birthe Juul Mathiasen

Odder: Med tv-journalisterne Dennis Ritter og Morten Ankerdal som de første har en række danskere siden torsdag 14. maj gået, løbet og cyklet gennem Danmark med en stafet i hånden. På mandag lægger den såkaldte coronastafet vejen gennem Odder.

I alt 100 danskere deltager i turen, der startede på Rådhuspladsen i København og slutter i Skagen. Undervejs har der været smutture til blandt andet Sønderjylland. Når den i pinsen når Skagen, vil den have tilbagelagt 1500 km.

Stafetten er et initiativ vokset ud af Corona-krisen, hvor gymnasielærer fra Odense, Lise Rejnhold af to omgange igennem sit netværk på Facebook har iværksat coronaløbs-konkurrencer. De positive tilbagemeldinger gav hende idéen til en landsdækkende coronastafet gennem hele Danmark, hvor motionister sammen, men hver for sig, skal bringe en depeche fra hovedstaden til toppen af landet. Og denne gang med et velgørende formål for øje, da formålet med stafetten er at samle penge ind til Scleroseforeningen.

På Facebooksiden Coronastafetten vil det være muligt at se den landsdækkende rute og ligeledes få indblik i, hvem de 100 motionister er, der deltager fra hele landet.

I Odder bliver det Majbrit Carøe Andersen, der bringer stafetten fra Odder til formentlig Norsminde.

I Odder bliver det Majbrit Carøe Andersen, der bringer stafetten fra Odder til formentlig Norsminde. Hun får selskab af sin sønderjyske far, der går med til Norsminde. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Frygter skævvridning af Danmark efter coronakrise: Regeringen varsler særlig hjælp til landdistrikterne

Annonce