Annonce
Hedensted

Coronasmitte udskyder igen kommunale arrangementer

Antallet af coronasmittede i Hedensted er faldet en smule den seneste uge. Arkivoto: Mads Dalegaard
Antallet af coronasmittede i Hedensted har ikke bevæget sig meget ned ad den seneste uge. Udviklingen får betydning for arrangementer i foråret 2021.
Annonce

Hedensted: Smittetallet i Hedensted Kommune er den seneste uge ikke faldet markant.

Der er siden torsdag 8. oktober fundet 21 personer med coronavirus i kommunen. Ugen før, fra 1.-7. oktober, var der 24 positive coronatest i kommunen. Det giver et let faldende incidenstal på 45. Incidenstallet måler, hvor mange smittede en kommune har per 100.000 indbyggere. I Vejle var incidenstallet fredag på 42, mens det i Horsens var 97.

Det gør, at kommunen ikke har indført yderligere tiltag, som eksempelvis restriktioner på besøg på plejehjemmene som i Horsens.

- Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der afgør, om vi eksempelvis skal indføre besøgsrestriktioner på plejehjemmene, og der er vi ikke nået til endnu, fortæller René G. Nielsen, der er chef for social omsorg i Hedensted Kommune.

Til gengæld påvirker situationen aktiviteter for borgere, der bor uden for plejehjemmene.

- Vi prøver at finde en balancegang i forhold til de åbne aktiviteter, hvor man lokalt løbende vurderer, hvad der er forsvarligt at gennemføre, og hvordan man kan afvikle det forsvarligt. Der er arrangementer og tiltag, der bliver aflyst fortæller René G. Nielsen.

Annonce

Forårets arrangementer i spil

Kommunen er også i øjeblikket i gang med at se på forårets arrangementer, eksempelvis den fest for frivillige på det sociale område, som man plejer at holde her i efteråret.

- I første omgang har vi udskudt festen til foråret, men vi ved ikke, om vi må samle 200 mennesker til marts, så vi overvejer at udskyde endnu en gang. Vi regner med, at vores arrangementer bliver påvirket helt frem til sommeren næste år, siger René G. Nielsen.


Situationen omkring coronavirus påvirker vores planlægning helt frem til sommeren 2021.

René G. Nielsen


I foråret i år blev den årlige fest for foreningslivet Awarden, der plejer at samle 6-700 mennesker, også aflyst, og indtil nu er der ikke meldt en ny dato ud.

René G. Nielsen oplyser, at smittetilfældene stadigvæk er spredt over hele kommunen, og det er alle aldersgrupper, der bliver ramt.

I følge Folkebladets oplysninger har der været en mindre spredning af smitte i forbindelse med et socialt arrangement i Hedensted. Folkebladet har været i kontakt med de pågældende, der ikke ønsker at udtale sig til avisen, hvorfor det ikke er muligt at afklare de nærmere omstændigheder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Massiv kø ved testcenter på Langmarksvej mandag formiddag

Annonce