Annonce
Hedensted

Coronasmitte på højskole: Alle elever sendt hjem

Uldum Højskole har efter et coronaforsømt forår fuldt hus i efteråret. Nu er samtlige elever imidlertidig sendt hjem. Pressefoto
Uldum Højskole oplevede tirsdag sit første tilfælde af coronavirus.
Annonce

Uldum: En elev på Uldum Højskole er tirsdag formiddag blevet testet positiv for Covid-19. Det oplyser forstander Kurt Willumsen.

Den positive test betyder, at samtlige 96 elever er blevet sendt hjem i isolation og til test.

- Jeg tror ikke, der er noget ord, der beskriver situationen bedre end træls, men med den smitte, der er ude i samfundet, er det ikke uventet. Nu tager vi vores tur og håber, vi kommer godt igennem det, lyder det fra Kurt Willumsen, der i løbet af eftermiddagen har sendt de fleste elever hjem.

Enkelte elever er dog blevet på skolen. Det er udenlandske elever, der ikke har pårørende i Danmark, de kan tage til, og danske elever, der har særligt udsatte beboere i husstanden derhjemme.

- De skal selvfølgelig også testes og bliver ellers isoleret på deres værelser. Der bliver stillet mad foran deres dør, og de får lov til at komme på gårdtur enkeltvis og få noget frisk luft. Så det bliver en kedelig uge for dem. Det gør det i øvrigt også for de andre, da de jo også skal isoleres fra deres familie derhjemme, forklarer Kurt Willumsen.

Annonce

Mindst en uge

Også højskolens ansatte skal ligesom forstanderen selv i isolation og testes. For at eleverne kan vende tilbage til højskolen igen, kræver det to negative test, en på 4. dagen og en på 6. dagen.

- Så i bedste fald går der en uge, inden vi kan få eleverne tilbage på højskolen igen, lyder det fra Kurt Willumsen.

Den smittede elev havde kun milde symptomer.

- Generelt er vi monster-hysteriske på skolen og sender eleverne hjem lige så snart, de har den mindste kriller i halsen. Vi har måske haft 15 elever hjemme til test, og hver gang har vi tænkt det nok bare var en forkølelse. Hvilket det også har været, lige indtil nu, fortæller Kurt Willumsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Over 200 elever og lærere hjemsendt: Tre skoler i Horsens ramt af coronasmitte

Danmark

Få overblikket: Må man ikke længere invitere 12 familiemedlemmer til 50-års fødselsdag?

Annonce