Annonce
Erhverv

Coronakrisen har kostet Topdanmark over 300 millioner

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Overskuddet er halveret hos Topdanmark i 2020, hvilket i høj grad kædes sammen med coronakrisen.

Coronaudbruddet har kostet Topdanmark omkring 327 millioner kroner i årets første ni måneder.

Det viser regnskabet fra Topdanmark, der er Danmarks næststørste forsikringsselskab efter Tryg.

Udbruddet har blandt andet betydet, at der har været negativt afkast på Topdanmarks investeringer.

Til gengæld har Topdanmark skullet betale færre erstatninger på rejseforsikringer og bilforsikringer.

Det skal blandt andet ses i lyset af, at der er blevet rejst markant mindre i løbet af 2020, og at flere arbejder hjemme.

Topdanmark har i årets første ni måneder haft et overskud på 553 millioner kroner, hvilket er en halvering fra sidste år.

Og her vurderes 327 millioner kroner af tilbagegangen at kunne henføres til coronakrisen.

Topdanmark fortæller, at det i løbet af året har haft flere rør- og svampeskader. Det kædes sammen med, at husejere har haft travlt med renoveringer, mens de har gået hjemme under coronaudbruddet.

Trods den store millionregning fra corona har udviklingen været bedre end forventet de seneste måneder - blandt andet som følge af kundetilgang.

- Vi har i hele 2020 indtil nu set en solid vækst i vores kundetilgang. Det gælder navnlig kunder inden for landbrug og erhverv, siger topchef Peter Hermann i en skriftlig kommentar til regnskabet.

Han fremhæver desuden en ny samarbejdsaftale med Nordea, som i sig selv har sikret 74.000 nye kunder.

Derfor opjusterer Topdanmark sine forventninger til overskuddet i 2020.

Selskabet venter et overskud på 750-850 millioner kroner. Tidligere var forventningen 550-750 millioner kroner.

Inden coronakrisen var forventningen et overskud på 950-1050 millioner kroner.

/ritzau/

Annonce
Horsens For abonnenter

Nyvalgt politiker udfordrede den gode tone i byrådssalen på det første møde: Beskyldte byrådskollega for at 'rage udvalgsposter til sig'

Danmark

Fredagens coronatal: 4559 nye smittede og ny top i coronarelaterede dødsfald

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Horsens Kommune søger penge til CO2-neutral færge til Endelave. Pris: 98 millioner kroner

Hedensted For abonnenter

Straffet for døde insekter og størknet olie ved fritureområde: Grillbar får sur smiley og bøde

Horsens

Vi skal have udskiftet vore vinduer. Kan kommunen nægte os at bruge plastvinduer?

Horsens For abonnenter

18 boliger har skiftet hænder den seneste uge i Horsens Kommune - se listen her

Medie: Vaccineskeptikere opsøger coronasmitte

Leder For abonnenter

Central gade i Horsens er det uforløste potentiales holdeplads

Horsens

Politiet efter drama i Nim: Der kan komme flere sigtelser

Hedensted

177 grunde revet væk: Nu vokser stor-udstykning med to etaper mere

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

Horsens

Skoleleder fik et uventet skulderklap: Vi sidder jo normalt ikke forrest, når der uddeles ros

Brædstrup For abonnenter

Efter vild politiaktion i Nim: Beboere blev vækket af ung mand, der var i fare og bad om hjælp

AC Horsens

Her skal AC Horsens forbedre sig markant: Klubben halter efter de fire øvrige tophold i 1. division på et centralt punkt

Annonce