Annonce
Danmark

Debat: Corona vil dræbe - men myndighederne og politikerne skal ikke gøre det samme

Annonce

Med stigende smittetal i Danmark har regeringen besluttet en række nye tiltag med det formål at inddæmme spredningen, hvilket synes både rigtigt og hensigtsmæssigt. Det er den til en hver tid siddende regerings fornemmeste pligt og ansvar at beskytte sine borgere.

At regeringen med statsminister Mette Frederiksen i spidsen måtte træffe en af historiens hårdeste beslutning om nedlukning af samfundet, var vi alle vidner til den 11. marts 2020, hvor situations alvor ikke kunne hverken ignoreres eller negligeres.

Modsat mange andre lande var Danmark et af de få lande i Europa, som klarede sig bedst igennem coronakrisens første fase modsat eksempelvis vores naboland Sverige, som helt og aldeles blev udskammet af sine nabolande.

Preben Bonnen

Hvor den svenske regering ikke lagde skjul på sin skuffelse over Danmarks, Norges og Finlands lukkede grænser til nabo- og broderlandet Sverige, om end intentionerne var de bedste, når det handlede om at beskytte egen befolkning, så er vi i dag godt i gang med at udskamme hinanden i vores eget lille land.

Hvad i den forbindelse skal nævnes er, at faglig direktør Kåre Mølbak på Statens Serum Institut, med sit forslag om at danne såkaldte bobler med mellem 5 og 10 personer, ikke ligefrem bidrager til folkesundheden. Selvom intentionerne med garanti har været gode, så foreligger der hverken evidens eller anden faglig grund til de foreslåede anbefalinger.

Måske og alligevel vil det – uden at vi ved det - bidrage til at nedbringe smittetallet, om end overlæge Bolette Søborg fra Sundhedsstyrelsen ikke umiddelbart kan bakke op om rådet og anbefalingen fra Statens Serum Institut.

Omvendt så vil Statens Serum Institut med sit forslag om dannelsen af bobler utilsigtet skade folkesundheden og med sandsynlighed skabe psykiske lidelser hos mange i befolkningen med, at man kun skal mødes med udvalgte venner i sin omgangskreds.

Ingen tvivl om at vi i Danmark og den øvrige verden står over for vores første og største udfordring siden Anden Verdenskrig, som de fleste af landenes statsoverhoveder verden over har udtrykt det.

Men med anbefalingen fra Statens Serum Institut om at samles i bobler, så opfordrer man faktisk hele landets befolkning til at udskamme hinanden. Venskaber og andre relationer bliver sat på hård prøve, som unægtelig vil blive vanskelige at genoprette hvis overhovedet.

Vores tilvalg af venner bliver også samtidig tale om et fravalg af samme i vores omgangskreds, og det vil i nogle og visse sammenhænge dreje sig om de sårbare grupper, som vi samtidig vil gøre så meget for at beskytte.

Vi kan dø af mange årsager, det være sig af sult, grundet manglende indkomst; død af psykiske omstændigheder, også kaldet ensomhed på grund af manglende menneskelig og social kontakt; af luftforurening og i trafikken.

Hvad også skal finde omtale er, at vi har at gøre med næsten lige så mange dødsfald om året som følge af almindelig influenza, hvilket dog ikke har fået lige så meget og daglig omtale før covid-19 kom på alles læber.

Man kan aldrig få for meget fokus på en virus som covid-19, ligesom vi selvsagt ikke skal flytte fokus fra virussen og situationens alvor.

Dog ville det være tilrådeligt og hensigtsmæssigt at udvide fokus til også at omfatte de mange andre vigtige og lige så relevante faktorer.

Nøjagtigt som det er tilfældet med også andre sygdomme, som kan medføre dødsfald såfremt disse ikke bliver prioriteret og behandlet. Vi kan og bør ikke ensidigt træffe beslutninger på baggrund af ene og alene covid-19, men sætte det ind i en større og sammenhængende kontekst.

Covid-19 er farlig og vil dræbe og vi har – uden at vide det - med sandsynlighed ikke set det værste endnu, men myndighederne og politikerne skal ikke gøre det samme.

Ligesom vi ikke har vundet over covid-19, lige så lidt har vi vundet over terrorismen. Desværre – og i begge tilfælde – er myndighederne og politikerne godt på vej til at gøre coronavirusen og terroristernes arbejde.

Fælles for covid-19 og terroristerne er, at myndighederne og politikerne hele tiden opstiller og vedtager nye restriktioner, hvilket indskrænker befolkningens frihed, mobilitet og rettigheder i det offentlige rum.

Både når det handler om covid-19 og terrorisme, så må vi antage at initiativerne og tiltagene er truffet i bedste henseende. Omvendt giver de oftest og som regel det modsatte resultat af det faktisk tilstræbte.

Med andre ord, det handler om at finde en hårfin balancegang, og det er en vanskelig disciplin. Men ligesom Statens Serum Institut vil, at vi skal foretage et til- og fravalg i vores omgangskreds, ligeså må myndigheder og politikere for deres vedkommende fortage et til- og fravalg af de værdier, som udgør grundlaget for vores demokratiske samfund.


Med andre ord, det handler om at finde en hårfin balancegang, og det er en vanskelig disciplin. Men ligesom Statens Serum Institut vil, at vi skal foretage et til- og fravalg i vores omgangskreds, ligeså må myndigheder og politikere for deres vedkommende fortage et til- og fravalg af de værdier, som udgør grundlaget for vores demokratiske samfund.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Udenrigsministeriet: Hele verden kan være lukket lige om lidt

Annonce