Annonce
Læserbrev

Corona. Vi skal passe godt på vores kulturliv i den her krise

Selvom det østjyske kulturliv virkelig må omstille sig under corona-krisen, bliver kulturens værdi meget tydelig disse dage. Hver morgen kan skolebørn landet over se med fra Randers Regnskov, når de sender live på Facebook kl. 9. Her kan skoleelever møde dyr og planter fra fjerne egne og stille spørgsmål over nettet, mens undervisningen foregår. På samme måde tryller kunstmuseer deres udstillinger og værker om til online-tilbud, fordi de ved, hvilken værdi kunst har for os de her dage.

Læserbrev: Kulturlivet gør alt, hvad det kan, for at holde danskerne inspirerede hjemme i stuerne. I en tid, hvor vi alle er bekymrede og mere eller mindre lukket inde, sætter jeg virkelig stor pris på, at kulturen stadig formår at binde os sammen og give danskerne fælles oplevelser. Det har vi, om noget, brug for i en tid med stor fysisk adskillelse.

Men corona-krisen er ikke uden store omkostninger for kulturlivet. Manglende indtægter fra billetsalg har bragt kulturinstitutioner i knæ, og det er meget bekymrende. Derfor presser konservative på for at finde en løsning, der kan sikre, at kulturen kommer helskindet igennem den her krise. For vores kulturliv er utroligt vigtigt at bevare.

Selvom det østjyske kulturliv virkelig må omstille sig under corona-krisen, bliver kulturens værdi meget tydelig disse dage. Hver morgen kan skolebørn landet over se med fra Randers Regnskov, når de sender live på Facebook kl. 9. Her kan skoleelever møde dyr og planter fra fjerne egne og stille spørgsmål over nettet, mens undervisningen foregår.

På samme måde tryller kunstmuseer deres udstillinger og værker om til online-tilbud, fordi de ved, hvilken værdi kunst har for os de her dage. F.eks. bugner Horsens Kunstmuseums sociale medier i denne tid med inspirerende og tankevækkende værker og præsentationer af kunstnere, som normalt kan opleves indenfor museets vægge.

Initiativer som disse gør mig rigtig glad. Men det gør stadig ondt at se, hvor presset det nedlukkede kulturliv mange steder er. Jeg ved, hvor meget østjyderne savner at kunne benytte kulturtilbud. Og jeg ved, hvor meget kulturlivet savner østjyderne. Derfor skal vi sikre, at der også er et rigt kulturliv på den anden side af den her forfærdelige krise.

Mona Juul.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

DMI lover sol og sommer på første officielle sommerdag - men så kommer efterårsvejret

Annonce