Annonce
Horsens

Corona-status: Folketinget har rykket grænsen for nedlukning - det kan man godt være ligeglad med i Horsens

6834 indbyggere i Horsens Kommune er blevet PCR-testet den seneste uge. Arkivfoto: Morten Pape
Stigende smittetal sender hverken Horsens, Hedensted eller Odder kommuner - eller de lokale sogne - mod en nedlukning.

Horsens: I løbet af den seneste uge har antallet af coronasmittede i Horsens Kommune taget endnu et spring opad.

Således er der registreret 71 smittede de seneste syv dage, mens samme tal for præcis en uge siden lød på 55.

Statens Serum Institut arbejder både med et incidenstal og et testjusteret incidenstal, når det skal vurdere smitteniveauet i kommunerne, og her er det sidstnævnte, der har indflydelse, hvis en kommune skal lukkes ned.

Annonce

Folketinget har for nylig besluttet, at grænsen skal ligge på 500, og Horsens Kommune har et testjusteret incidenstal på 79. Med andre ord skal der ske noget drastisk, hvis sådan en nedlukning skal komme på tale.

Selv ikke i København, Frederiksberg og Aarhus kommuner, der har landets højeste smittetal, er man i nærheden af nedlukning. De testjusterede incidenstal ligger mellem 250 og 275.

I Odder Kommune ligger tallet på 110, mens det er på 53 i Hedensted Kommune.

Sogne er milevidt fra nedlukning

Et sogn kan godt blive ramt af nedlukning, selv om kommunen har lave smittetal, men det er der heller ikke noget, der tyder på i hverken Horsens, Odder eller Hedensted kommuner.

Hammer Sogn i sidstnævnte har det højeste incidenstal med 588 smittede den seneste uge per 100.000 indbyggere.

Det er dog blot en enkelt smittet i det lille sogn, der har udløst så højt et incidenstal, og det kommer ikke til at koste en nedlukning.

De tre kriterier lyder nemlig på 20 eller flere smittede, en positivprocent på over 3,0 eller et incidenstal over 1000 - alle målt over den seneste uge.

Incidenskravet er også for nylig blevet rykket op af Folketinget for at undgå nedlukninger i Aarhus og København - og det kan man vist være ligeglad med i det sydøstjyske, hvor der er milevidt til en sognenedlukning.

Otte sogne i de tre kommuner har en for høj positivprocent, men på de andre to punkter er tallene lave, og der er ingen sogne, der overstiger grænserne for incidenstal og antal smittede.

Annonce

Godt halvdelen er vaccineret

Vaccinationstallene er ligesom smitten støt stigende, men her er tale om en mere positiv udvikling.

73,5 procent er som minimum i gang med vaccinationen i Odder Kommune, mens tallet lyder på henholdsvis 70,8 og 67,4 i Hedensted og Horsens.

For færdigvaccinerede lyder de tre kommuners andele af befolkningen på 53,8, 49,4 og 45,1 procent.

Annonce
Erhverv For abonnenter

75-årig forvalter arbejder på fuld tid og fejrer 50-års jubilæum: Jeg stopper, når jeg bliver gammel

Danmark

Lørdagens coronatal: 749 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

Data-arkæolog krydser fingre for hjælp i Horsens: Hvem ved noget om dette ultra-sjældne apparat?

Erhverv For abonnenter

En helt ekstrem situation: Dobbelt-op på udfordringer slagtede økonomien på fjerkræslagteri

Horsens

Solnedgangen over en ådal tager sig fantastisk ud lige nu

Sport

AC siger farvel til tidligere anfører: Hallurs kontrakt ophævet

Hedensted

Rådhus berøvet for potentiel farlig medicin: Politiet advarer mod indtagning og videreformidling

I øvrigt mener jeg For abonnenter

Lad os udvikle Lilli Gyldenkildes Torv til noget fantastisk: Skal vi tale Horsens op eller ned?

Horsens

Gorm brækkede armen og så fik hans mor en god idé: Nu drukner hun i stofrester

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Odder

Buschauffør sagde op på grund af billetsnyderi: - Halvdelen betaler ikke for turen

Danmark

Linda er en af de irriterende pårørende: Datter på 70 insisterer på at blive hørt om sin mors behandling

Hedensted

Det gode naboskab på Violvej er gået i arv: Det er så naturligt, at man ikke tænker over det

Kultur For abonnenter

Det sidste store skridt i Vestsalen er fem gange seks ton tungt

Sport

Alexander Ludwig: Det var vores egen skyld

Annonce