Annonce
Erhverv

Corona sender butikskæde i knæ: Tøjbutik på Søndergade ramt af konkurs

Selskabet, der ejer Boutique Mary i Horsens, har begæret sig selv konkurs som følge af coronakrisen. Foto: Claus Skovholm
Otte måneder efter Boutique Mary åbnede på Søndergade i Horsens, drejer selskabet bag butikken nøglen om.

Horsens: Coronakrisen har sendt detailhandlen ud i en strid modvind, der nu har fået en af Horsens' centralt beliggende tøjbutikker til at bukke under. Blot otte måneder efter Boutique Mary åbnede på Søndergade i Horsens, må butikken således dreje nøglen om.

Det ligger fast, efter Selskabet af 27. marts 2020 ApS, der ejer butikken, har begæret sig selv konkurs. Det skriver avisen Jydske Vestkysten.

En korkurs, der ikke blot tvinger butikken i Horsens til at lukke, men også 19 tilsvarende Boutique Mary-forretninger, der ligger i blandt andet Brædstrup, Odder og Vejle.

I et brev til dets kreditorer, som Jydske Vestkysten har tilegnet sig, forklarer selskabet, der indtil 26. marts hed Mary Retail ApS, at coronakrisen er årsagen til konkursen.

"Mary havde ellers fået en god start på 2020 og havde for godt tre uger siden fået en investor på banen, som skulle sikre likviditeten og dermed være med til at skabe en spændende fremtid for kæden. Desværre skulle corona ændre på det. Fra den ene dag til den anden var det en helt anden case, vi kiggede ind i uden nogen form for omsætning," lyder forklaringen fra ejerselskabets bestyrelse ifølge Jydske Vestkysten.

Annonce

En del af en større konkurs

Boutique Mary åbnede på Søndergade i midten af august 2019.

Butikken er ejet af Selskabet af 27. marts 2020 ApS, der indtil 26. marts bar navnet Mary Retail ApS.

Selskabet har netop begæret sig selv konkurs, og det betyder, at de 20 Boutique Mary-forretninger, selskabet ejer, lukker.

En meget svær beslutning

"Med en forventning om et lavere omsætningsniveau, når vi kommer i gang igen, vil vores butikker med positiv drift pludselig ikke tjene de samme penge og dermed ikke kunne støtte op om de nye butikker, som ikke har opnået positiv drift endnu. Dette og alt for mange ubekendte samt usikkerhed om, hvad vi kigger ind i, har gjort det rigtig svært at regne på casen. Derfor er vi blevet rådet til at tage denne meget svære beslutning," står der videre i brevet.

Blandt kædens 20 butikker åbnede de otte i 2019, heriblandt den i Horsens, der så dagens lys i midten af august 2019. Dengang lancerede daværende butikschef Anette Udsen den lokale Boutique Mary som en forretning, der ville sælge kvindemode til prisbevidste kvinder. I november samme år overtog Lotte Andrup ansvaret som butikschef, og det bestred hun frem til konkursen.

Folkebladet har uden held forsøgt at få en kommentar fra Lotte Andrup.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

DMI lover sol og sommer på første officielle sommerdag - men så kommer efterårsvejret

Annonce