Annonce
Erhverv

Corona-presset kro-forpagter: Vi hænger i med det yderste af neglene

Marianne og Henning Brodersen bruger tiden på at gøre kroen klar til den genåbning, de håber snart kommer. Kroen har været lukket i en måned og masser af arrangementer fra guldbryllup til barnedåb er aflyst. Arkivfoto: Morten Pape
Endelaves kro-par forsøger at holde humøret højt, men ved også, at deres forretning er truet. Både ø-boere og nordmænd bakker op.
Annonce

Endelave: Horsens-området er et af de steder i Danmark, hvor færrest er smittet med corona. Det viser statistikkerne. En times sejlads ude i Kattegat kan virussen dog komme til at kræve et offer - nærmere bestemt Endelave Kro.

Kroen, der er en livsnerve på den lille ø, har været lukket ned i en måned, og fremtidsudsigter er dystre, fortæller Henning Brodersen, som overtog forpagtningen af kroen sammen med sin kone Marianne for tre år siden.

- Vi hænger i med det yderste af neglene lige nu, men vi prøver at holde os i gang, så godt vi kan. Det her er jo ude af vores hænder, så selv om vi falder i et sort hul indimellem, forsøger vi at holde humøret højt. Og så gør vi en frygteligt masse rent på kroen, så alt er klar den dag, vi får lov til at åbne igen. Alt er skinnende, siger Henning Brodersen.

Parret har søgt flere af regeringens kompensationsordninger og har allerede fået lønkompensation. Det betyder, at det personale, der kræves for at genåbne, stadig er med på holdet.

Hvis parret, der er ansat af ø-anpartsselskabet Endelave ApS, også får del af den pakke, der kompenserer erhvervsdrivende for tabt omsætning, håber han, at stedet kan klare sig igennem.

Det er helt vildt rørende, at de vil gøre det; altså give en gave til os; Henning og Marianne.

Henning Brodersen, forpagter

Annonce

Nordmænd og øboere bakker op

Midt i den usikre situation glæder forpagterne sig over det, Henning Brodersen kalder en fantastisk opbakning fra ø-boerne.

Varme hilsner strømmer ind, og rent økonomisk støtter lokalbefolkningen også op. For kort tid siden åbnede Endelave Kro for takeaway, og det tilbud er der en del, der benytter sig af, siger han.

Blandt skulderklappene er også en kontant pengegave fra en stor delegation af nordmænd, som er kommet fast på Endelave i små 30 år; lige siden den norske tv-mand Kalle Fürst brugte øen som location for børnekrimi-serien "Mysteriet Om Det Levende Lig".

Besøget dengang gav tv-folkene og siden deres familier et nært forhold til Endelave, og nordmændene har nu lavet en personlig indsamling til kroparret. Det giver lidt luft i økonomien.

- Det er helt vildt rørende, at de vil gøre det; altså give en gave til os; Henning og Marianne, siger Henning Brodersen og peger på, at det i høj grad netop er støtten fra befolkningen, der får parret til at fortsætte kampen for kroens overlevelse.

Det kan dog blive svært, konstaterer han.

Annonce

Ingen biler på færgen i en måned

Turistsæsonen er allerede godt i gang med at smuldre, og indtjeningsmulighederne bliver ikke bedre af, at øens færgeleje står foran en månedlang reparation.

Henning Brodersen forklarer, at reparationsarbejdet, der skal udbedre en flere år gammel skade, forhindrer den færge, der normalt fragter passagerer og biler fra fastlandet til Endelave, i at lægge til kaj.

I stedet sættes en erstatningsfærge ind, men den kan kun have gående passagerer ombord, og på måde bliver Endelave lukket land for udefrakommende biltrafik.

- Gad vide hvor mange der så kommer herover, selvom vi snart skulle få lov til at åbne, funderer Henning Brodersen og forsøger at holde fast i et positivt syn på fremtiden.

- Det er svært at sige, om vi overlever. Som mange andre har vi faste udgifter, der skal betales uanset hvad. Men vi kæmper alt, hvad vi kan, og så må vi se, hvor årsresultatet ender, siger forpagteren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Smittetal sætter rekord i Danmark: Borgmesteren har klar opfordring til borgerne i Horsens Kommune

CORONAVIRUS

Live: Regeringen vil udvide hjælpepakker efter nye restriktioner

Østjylland For abonnenter

I kirke juleaften? Nytårsaften med vennerne? Corona-professoren svarer på fem dilemmaspørgsmål

Annonce