Annonce
Horsens

Corona har sendt bagers omsætning mod bunden: Indehaver drejer nøglen om efter 18 år

Søndag 12. juni er sidste åbningsdag hos Lund Bager på Silkeborgvej i Lund, oplyser indehaver Marianne Schwartz. Foto: Mathias Mundbjerg
Marianne Schwartz lukker Lund Bager og flytter dele af forretningen til Slotsbageriet, som hun også ejer. Fire af seks ansatte beholder deres job.
Annonce

Lund: Søndag 12. juni bliver sidste mulighed for at købe bagværk i Lund Bager på Silkeborgvej i Lund.

Her går forretningen helt planmæssigt på sommerferie, men modsat den egentlige plan bliver det en sommerferie uden slutdato.

Indehaver Marianne Schwartz, der har drevet Lund Bager i 18 år, har nemlig besluttet at lukke forretningen.

- De seneste år er det kun gået én vej med brødsalget i Lund. Jeg har taget forskellige tiltag, der har gjort forretningen rentabel, men under coronaen er omsætningen dykket meget, og den er ikke kommet tilbage i gear efterfølgende, siger Marianne Schwartz.


Jeg har ikke gjort noget for at få bageren solgt, for jeg synes også, man skal være realistisk. Hvis jeg som producent ikke kan få det til at hænge sammen, så har en, som skal ud og købe brødet, langt sværere ved at få det til at køre rundt.

Marianne Schwartz


Hun vurderer, at blandt andet de trafikale udfordringer med at komme til og fra Lund på spidsbelastningstidspunkter samt et svindende antal arbejdspladser i Lund har været udslagsgivende for den faldende omsætning.

Annonce

Nok er nok

Foruden Lund Bager driver Marianne Schwartz Slotsbageriet på Slotsgade i Horsens, og her vil hun fortsætte sine aktiviteter.

- I Slotsgade har jeg oplevet det modsatte af, hvad jeg har oplevet i Lund. Her har jeg haft stor fremgang de seneste år, siger hun.

Marianne Schwartz, der også driver Slotsbageriet i Horsens, har haft Lund Bager i 18 år. Foto: Nicolai Svante Skovgård

Netop på grund af tralvlheden hos Slotsbageriet har Marianne Schwartz ikke været berettiget til at modtage corona-hjælpepakker til forretningen i Lund, da de to bagerier deler cvr-nummer. Hun har derfor ikke udsigt til at kunne få noget af omsætningstabet dækket.

- Det ikke er med min gode vilje, at jeg træffer beslutningen om at lukke, men nogle gange må man sige, at nok er nok, og bruge kræfterne, hvor det giver mening, siger Marianne Schwartz.

Annonce

Beholder fire af seks

Når lukningen af bagerforretningen i Lund først er blevet et tema under coronakrisen, skyldes det ifølge Marianne Schwartz, at hun de seneste år er lykkedes med at finde nye forretningsområder, der, indtil krisen indtraf, holdt forretningen oppe.

- Jeg besluttede for nogle år siden at sætte forretningens industrikøkken i stand for at lave luksushåndmadder fra bunden. Det har været en ret stor succes, siger hun, der i dag har faste leveringsaftaler med mange lokale kunder.

Lukningen af Lund Bager bliver da heller ikke et farvel til de kunder.

- Jeg flytter køkkenet med ind til Slotsbageriet og har kontaktet mine gode, stabile kunder i industrien og tilbudt dem at levere det brød, de har fået fast gennem årene, siger hun.

Flytningen af håndmad-delen betyder samtidig, at hun kan fastholde ansættelsen af fire af de seks ansatte, der i dag er beskæftiget hos Lund Bager.

Blandt de to deltidsansatte, som bliver afskediget, håber hun på sigt at kunne genansætte minimum den ene.

Annonce

Lunds sidste bager

For Marianne Schwartz er det vemodigt at tage afsked med Lund, hvor hun i flere år havde sin daglige gang og kender mange af kunderne.

En afsked, der ifølge Marianne Schwartz meget vel betyder, at tiden, hvor Lund har haft en bager, snart er passé.

- Jeg har ikke gjort noget for at få bageren solgt, for jeg synes også, man skal være realistisk. Hvis jeg som producent ikke kan få det til at hænge sammen, så har en, som skal ud og købe brødet, langt sværere ved at få det til at køre rundt, siger Marianne Schwartz.

- Så vil jeg hellere lukke og give salget til de tilbageværende forretninger i byen, der sælger brød, siger hun.

Efter flytningen vil Slotsbageriet beskæftige mellem 12 og 14 ansatte.

Fire af seks af de ansatte hos Lund Bager beholder deres job, der fremover kommer til at ligge i Slotsbageriet i Horsens. Foto: Mathias Mundbjerg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

HIC henter stor amerikaner

Coronavirus

Live: Skærpet opmærksomhed på coronaudbrud i yderligere fem byer

Horsens For abonnenter

Egebjerg stod til et fald i indbyggertal: Derfor endte det med en stigning på 44 procent

Annonce