Annonce
Kultur

Corona: Godnat til nattelivet i Horsens

Jens "Gønge" Mikkelsen er blandt de restauratører i Horsens, der nu lukker dørene på grund af corona-virus-smittefaren. Arkivfoto: Lars Juul
Byens store gå i byen-steder lukker ned. - Situationen er eskaleret vanvittigt hurtigt, men forhåbentlig vil en fælles indsats nu gavne alle i sidste ende, siger diskoteksejer.

Horsens: Bartenderne er vant til at lange Corona-øl over disken i massevis på diskoteker og natklubber i Horsens. Det sætter virus-udgaven med samme navn nu en effektiv stopper for.

En stribe af Horsens mest kendte gå i byen-steder lukker ned i samlet flok.

- Jeg har talt med andre restauratører om det, og alle, jeg har talt med, følger regeringens anvisninger og lukker ned for nu. Indtil videre holder vi lukket på ubestemt tid, men vi vil følge situationen nøje, siger Jens "Gønge" Mikkelsen, som driver diskoteket Sølibat og natklubben Hemmingways i Rædersgade.

Han oplyser, at hans egne virksomheder aflyser alle arrangementer, og med på lukke-listen er også Wulff, Zwei Grosse Bierbar, Hekkenfeldt og Jagtbar.

- Som institutioner i nattelivet er vi nogle af de steder, hvor folk kommer i tæt kontakt med hinanden, og der er en risiko for smitte.

- Situationen er eskaleret vanvittigt hurtigt i forhold, hvad vi kunne håbe og forudse for bare nogle dage siden, men forhåbentlig vil en fælles indsats nu gavne alle i sidste ende, så vi kan komme hurtigere ud på den anden side, end vi ellers ville have gjort, siger Jens "Gønge" Mikkelsen.

Kære læser: Vi har valgt at låse alle artikler om coronavirussen op for at sikre, at alle lokale borgere har adgang til den bedst tilgængelige viden om den trussel, vi står over for. At hjælpe med at begrænse smitten af coronavirus er en naturlig del af vores mission om at understøtte det lokale samfund. Heldigvis er der mange andre vigtige historier at fortælle hver eneste dag. Du kan for 49 kroner om måneden få adgang til alle vores låste historier om dit lokalsamfund, Danmark og verden: Køb abonnement.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

39-årige Katrine tager kampen op med skoletræthed for at blive elektriker: Jeg er et bedre forbillede for mine børn nu

Annonce