Annonce
Debat

Coop: Økologi er godt for miljøet … og så er det ikk’ en gang løwn

Debat: Det er heldigvis ikke hver dag, Coop bliver beskyldt for at lyve, sådan som Allan Holm Nielsen argumenterer for det i sit læserbrev den 10. august. Han peger på en tekst i SuperBrugsens tilbudsavis, hvor der står, at der ikke bruges sprøjtemidler i økologisk landbrug og at økologi beskytter grundvandet. Begge dele kalder han for løgn. Hvilket selvfølgelig er forkert. I stedet for ”sprøjtemidler” kunne vi have skrevet ”syntetiske pesticider”, og så var den potte ude. Men når vi udskifter ”syntetiske pesticider” med det mere mundrette ”sprøjtemidler”, så har vi balladen.

For Allan Holm Nielsen har ret i, at der findes forskellige midler, som kan sprøjtes ud på afgrøderne, og som er tilladt i økologisk produktion. Fælles for dem er dog, at det er stoffer udvundet af naturen. For eksempel bagepulver, ler og udtræk af chysanthemum-blomster. Selv postevand bruges som sprøjtemiddel i økologien, mens kobber ikke længere må bruges i hverken økologisk eller konventionel produktion i Danmark. Så ordet ”sprøjtemidler” er altså ikke præcist. Det handler om, hvad man sprøjter ud. Og her er der sandelig forskel på økologisk og konventionel produktion.

I Danmark bliver 97 pct. af den økologiske jord dyrket helt uden sprøjtning. På de sidste hektarer kan nogle af de økologiske midler være anvendt. Gad vide hvordan billedet ser ud i den konventionelle produktion?

Mange vandværker og kommuner ønsker mere økologi og ikke mindre økologi, der hvor drikkevand bliver dannet under landbrugsjord. Mon ikke det netop skyldes, at økologerne har fravalgt den syntetiske kemi?

I stedet for at hænge os i ordet ”sprøjtemiddel”, så synes jeg, at vi skal anerkende de økologiske landmænd for, at de netop producerer sunde fødevarer uden syntetisk kemi …og så er det ikk’ en gang løwn.

Annonce
Thomas Roland
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Jacob Bank forfølger sin OL-chance

Leder For abonnenter

Leder: Frihedsrettigheder har en pris

Den personlige frihed er ukrænkelig. Det siger Grundloven, og det er et ualmindeligt godt princip, som hele vores samfund bygger på. Som fri presse er vi de første til at forfægte ytringsfriheden, som er en anden af de helt grundlæggende frihedsrettigheder i Danmark. Men frihed kan også have en pris. Det så vi i denne uge, da Retten i Horsens varetægtsfængslede en mand, der er ramt af demens. Han er sigtet for over 40 forhold: røveri, vold, trusler, hærværk, tyverier m.m., alle begået på Endelave og alle i perioden mellem juli og nu. Sagen er dybt ulykkelig for alle involverede, og et meget stort spørgsmål tårner sig op, efter manden er blevet varetægtsfængslet: Hvordan kan det komme dertil, at det er retten, der skal løse et problem, der i bund og grund handler om sygdom? Svaret er, at det kan det, når en mand har besluttet sig for, at han ikke vil flytte fra sit hjem. At han har den ret, har de fleste utrolig meget sympati for. Alligevel nager tvivlen, når en beslutning som i dette tilfælde har vidtrækkende konsekvenser for ham selv, de pårørende, naboer, hjemmeplejen, politiet, retssystemet og mennesker, han træffer på sin vej. Vi har lovgivning, som i ganske særlige tilfælde og under ganske særlige omstændigheder tillader, at mennesker bliver tvangsindlagt til psykiatrisk behandling. Og vi har lovgivning, som i ganske særlige tilfælde og under ganske særlige omstændigheder tillader, at mennesker bliver tvangsflyttet fra deres hjem til en institution. Der er gode grunde til, at reglerne kun åbner en smal sprække for handling, for det er altid farligt at gradbøje frihed. Også selv om en enkelt sag, hvor rigtig mange parter har gjort en stor indsats for at hjælp en syg mand, ender i et offentligt grundlovsforhør. Den udgang er ubehagelig, men nødvendig for at værne om frihedsrettighederne. For mig personligt betyder sagen, at jeg vil undersøge, hvordan jeg kan lave en fremtidsfuldmagt, som giver mine pårørende den bedst opnåelige mulighed for at træffe beslutninger på mine vegne, hvis jeg skulle blive ramt af demens. For det kan ske for os alle.

Annonce