Annonce
Sport

Cool Dedic efter vanvidssejr: Hvorfor vinde med 20 point...?

Foto: Benny F. Nielsen
BASKETBALL - Sådan en sejr gør ekstra godt. Hvorfor vinde med 20 point, når vi kan gøre det på denne måde?

Sagt med et smil af HIC-cheftræner Arnel Dedic efter den dramatiske 90-89-sejr over Bakken Bears i pokalsemifinalen søndag i Forum Horsens.

1103 tilskuere - et lavt tal til en afgørende kamp mod Bakken - fik alt og mere til for entrébilletten, og de fremmødte dannede en fremragende kulisse.

I første halvleg hørte vi mest et veloplagt Horsens-publikum. I anden tog de medrejsende Bakken-fans over, da aarhusianerne orkestrerede et vildt comeback, der var tæt på at sende sejren til Aarhus.

HIC vendte 0-7 til en gigantføring på 23 point kort før udløb af første halvleg, men mentalt blev det en lille sovepude, og Bakken tænkte tilsyneladende: Nu giver vi los og håber det bedste. Det virkede, og stemningen dykkede i den gule lejr, da Adama Darboe sænkede en tre'er for Bakken til føring 89-87 med mindre end et minut hjem.

HIC fik udlignet, og i to omgange fik HIC erobret bolden uden at begå fejl. Med hjælp fra Myles Mack blev Lawrence Alexander frelsende engel med ni sekunder tilbage. Han fik fat i kuglen ved 89-89, og efter en timeout rykkede han resolut mod kurven og fremtvang de straffekast, der med 5,8 sekunder igen viste sig afgørende. Han satte det ene af dem til 90-89, og Bakken fik i et sidste desperat forsøg sendt en halvforkølet tre'er afsted. Den var langt fra kurven.
Vedran Borovcanin spillede en forrygende kamp, da HIC søndag spillede sig i pokalfinalen for tredje gang i træk. Det skete med tætte 90-89 over Bakken Bears. Foto: Søren E. Alwan
- Jeg har aldrig jublet så meget over en sejr - selv ikke efter den afgørende kamp i en DM-finale, sagde coach Arnel Dedic efter sidste aktion.

Det var stort at spille forrygende, så miste momentum og siden redde det hele til allersidst.

- Vedran Borovcanin var den store leder på banen. Han havde ikke ét minut, hvor han foretog sig noget forkert. Det var hans bedste kamp i HIC-trøjen, sagde Arnel Dedic om bosnieren, der var ved at brænde Forum helt af i andet quarter, da han scorede tre tre'ere i en håndevending.

Værterne endte med at spille mange minutter uden point guard Myles Mack, der kom i fejlproblemer tidligt, men det gik alligevel - primært takket være et forrygende presforsvar, der helt tog initiativet fra Bakken i første halvleg.

HIC er bare bedst, når de spiller ud over stepperne. Straks spillet går i bakgear, overtager Bakken taktstokken, bevist i en tredje periode, som Bakken vandt 35-19. HIC vandt anden periode 34-19 - sådan er basketball så vidunderligt og grufuldt på samme tid.
Pokalfinalen spilles vanen tro i Forum Horsens, og HIC skal lørdag 28. januar 2017 op mod vinderen af kampen Team Fog Næstved-Hørshom, der afvikles fredag 16. december kl. 18.30 i Arena Næstved.

HIC er uanset hvad klar favorit foran formentlig 3000 fans - men man ønsker næsten for de fremmødte, at det bliver ligeså vildt som denne december-søndag. Det var basketball, når det er mest seværdigt.

Pointscorere for HIC: Vedran Borovcanin 20, Lawrence Alexander 18, Will Artino 14, Iffe Lundberg 13, Dan Trist 12, Frederik Rungby 6, Myles Mack 4, Marin Mornar 3.

Bakken Bears: Mike Gesell 22, Michael Diouf 18, Thomas Lærke 18, Devaugn Purcell 14, Adama Darboe 7, Sylvester Berg 4, Kristjan Kitsing 4, Chris Christoffersen 2.

Pokalfinalen er HIC's tredje i træk. Det blev til sejr i 14/15 og nederlag i 15/16.
Annonce
Hedensted For abonnenter

Phillip har kæmpet mod DSB halvanden måned efter tanketorsk: - Jeg glemte tasken - men de stjal computeren

Danmark

Fredagens coronatal: Rekordmange tilfælde - over 46.000 smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Torntoft & Mortensen skal have ny direktør - tidligere topdirektør i milliardforetagende tager over

Horsens For abonnenter

Byggefirma fik nej til dispensation fra lokalplan - og prøvede så at presse kommunen til at betale en del af regningen

Sport

Simon Kjær og Signe Bruun er årets fodboldspillere

Horsens

Taknemmelig for god, lokal service midt i familiens kedelige coronaisolation bag hjemmets fire vægge

Hård kritik af besparelser i Rigspolitiet: - Det giver flere ulykker og dræbte

AC Horsens For abonnenter

Testkamp til topkarakter: Disse store præstationer faldt i øjnene, da AC Horsens nedlagde Randers

Erhverv

Michael Mortensen-selskab køber kæmpe ejendom i Hedensted by

Erhverv

Vild vandrehistorie rammer Bilka: - Det er en kæmpestor and

Maiken har set flere af sine efterskolevenner sige farvel efter coronaen: - De bliver socialt udmattede, og så vil de hjem

Erhverv

Store skiftedag i vente hos Mr - og nej, der er ikke tale om nyt tøj

Horsens For abonnenter

16 bolighandler er faldet på plads den seneste uge: Se listen her

Horsens

Syv biler i kæmpe harmonikasammenstød på E45: Barn og kvinde sendt på skadestuen

Annonce