Annonce
Horsens

Claus Kvist Hansen skal stå i spidsen for Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis kandidater til det kommende byrådsvalg. Claus Kvist Hansen ses i midten. Til højre for ham er det DF?s lokalformand Michael Nedersøe, der er nummer to på DF?s liste. Yderst til venstre er det nuværende medlem af byrådet Dorte Normann, der blev nummer 10. Privatfoto
horsens - Det bliver nuværende byrådsmedlem og nuværende medlem af folketinget Claus Kvist Hansen (DF), der skal stå i spidsen for Dansk Folkeparti ved det kommende kommunalvalg.

Dansk Folkeparti Horsens holdt fredag aften opstillingsmøde til folketingsvalg og opstillingsmøde til kommunalvalget.

Arrangementet foregik i marineforeningens lokaler på Ove Jensens Allé , og ifølge DF's lokalformand Michael Nedersøe var det det mest velbesøgte i lokalforeningens historie.

- Det vidner om medlemmernes interesse i de kommende valg, vurderer lokalformanden.

Aftenens højdepunkt var valg af kandidater og rækkefølge til byrådsvalget.

Opstillingsmødet var imødeset med spænding, idét DF's spidskandidat fra de forrige valg, Ole Pilgaard Andersen (DF), på forhånd havde meddelt, at han ikke genopstiller.

Forsamlingen valgte først Claus Kvist Hansen som DF's spidskandidat, og herefter valgte de fremmødte rækkefølgen på den sideordnede liste.

Ud over listen til kommunalvalget blev folketingsmedlem Hans Kristian Skibby genvalgt som Horsens-kredsens folketingskandidat.
Det bliver nuværende byrådsmedlem og nuværende medlem af folketinget Claus Kvist Hansen (DF), der skal stå i spidsen for Dansk Folkeparti ved det kommende kommunalvalg. Arkivfoto
Listen efter Claus Kvist Hansen blev som følger:

2. Michael Nedersøe

3. Annie Jacobsen

4. Charlotte Abild

5. Ib Christensen

6. Louise Lange

7. Daniel Pol

8. Dan Andreasen

9. Ole Brandt Hansen

10. Dorte Normann

11. Birgitte Frölich

12. Søren Laursen

13. Michael Bjerg Hansen
MF Hans Kristian Skibby genvalgt som Horsenskredsens folketingskandidat. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Hvorfor er kontrol og straf altid løsningen?

Fagbladet 3F og DR Nyheder har over de seneste dage afdækket en række uhyrlige forhold om kinesiske kokke ansat i danske restauranter. Kokke har fortalt om, at de bliver spist af med meget lav løn, kummerlige boligforhold og næsten ingen fritid. Dokumentationen viser, at nogle restauranter har spekuleret i at udnytte den såkaldte beløbsordning, der gør det muligt at hente ikke-EU-borgere til Danmark for at arbejde. Ordningen er sat i verden for at tiltrække højtuddannet arbejdskraft til Danmark, og den fungerer grundlæggende sådan, at hvis der betales en månedsløn på minimum 35.582 kr., og ansættelsen ellers er efter danske forhold, kan der udstedes opholdstilladelse. De to medier, Fagbladet 3F og DR Nyheder, har påvist, at der på et socialt medie i Kina søges efter kokke til danske restauranter - til ansættelsesvilkår, som er langt fra danske normer. DR har spurgt integrationsminister Mattias Tesfaye (S), hvordan han vil løse problemet, og her tyr han til en klassisk model: øget kontrol og hårdere straffe til de virksomheder, der snyder. Men hvorfor er det, at kontrol og straf (næsten) altid bliver standardsvaret til at løse problemer med brodne kar? I en sag som denne sker det endda, længe inden man har et billede af, hvor udbredt problemet er. Kunne det være, at der var en bedre løsning. Et velkomst-møde for alle, der kommer til Danmark på besøgsordningen måske? Eller kunne det være, at problemet slet ikke er så stort? Som Fagbladet 3F skriver, var der i 2018 582 kinesere i Danmark på beløbsordningen. Men det er ikke ensbetydende med, at alle 582 er blevet udnyttet af deres arbejdsgivere. Det kan godt være, at en nærmere undersøgelse viser, at der skal mere kontrol til, eller at der skal være hårdere straffe til restauratører, der udnytter arbejdsivrige kinesiske kokke. Men jeg bliver simpelthen så træt, når kontrol og straf igen og igen bliver danske politikeres standardsvar på, hvordan vi løser et problem. For kontrol og straf ændrer ikke ved, at der er folk, der vil forsøge at snyde systemet. Så lad os nogle gange prøve at se, om der kan være andre løsninger.

Annonce