Annonce
Horsens

Cityforening må sløjfe late night - men er parat med et andet tiltag

City Horsens ændrer deres Late night 29. maj til "Laaang fredag". Musik fra en scene på Søndergade og store forsamlinger kan der, grundet corona-situationen, ikke blive tale om. Derimod vil butikkerne udvide deres åbningstider, så der kan handles til klokken 22, og gående musikanter skal sørge for en hyggelig stemning, fortæller citymanager Michael Kongsmark. Arkivfoto
29. maj skulle City Horsens have holdt Late night med underholdning på og omkring Søndergade. Nu ændrer foreningen arrangementet, så det passer til den nuværende, særlige samfunds-situation.
Annonce

Horsens: - I stedet for at slå på underholdning og køtilbud kommer det til at handle om, at man har mulighed for at sprede sine indkøb ud over flere timer – og udnytte den lyse sommeraften.

Sådan forklarer City Horsens deres planer med det, der skulle have været Late night 29. maj, og som plejer at trække mange mennesker til Søndergade og til de omkringliggende forretninger. Men på den måde bliver det ikke denne gang.

Grundet corona-situationen er man gået i gang med at finde en anden løsning til den sidste fredag i maj.

City manager for City Horsens Michael Kongsmark forklarer:

- Vi arbejder på en fredag, hvor butikkerne holder ekstra lang tid åbne, til klokken 22, og vi vil kalde den dag og aften for "Laaang fredag". Men det bliver ikke med ekstraordinære tilbud, der vil kunne danne lange køer. Så hvis vi kan gøre det på en pæn, sober og attraktiv måde, så er vi godt i mål, siger han.

- Mit mantra i det her er vigtigheden af, at vi passer særligt på hinanden i den her tid. Det, vi foretager os og lægger op til som cityforening, skal naturligvis være ansvarligt, tilføjer Michael Kongsmark.

- Mit mantra i det her er vigtigheden af, at vi passer særligt på hinanden i den her tid. Det, vi foretager os og lægger op til som cityforening, skal naturligvis være ansvarligt, fortæller Michael Kongsmark. Arkivfoto: Morten Pape
Annonce

Med musik

Cityforeningen arbejder desuden på at skabe nogle musikalske indslag. Den oprindelige idé med musik leveret fra en scene i gaden, kan der ikke blive tale om af sikkerhedsmæssige årsager.

Til gengæld har Michael Kongsmark og team været i kontakt med lokalpolitiet og fået tilladelse til at have musikanter gående rundt på Søndergade.

- Det handler om at skabe en stemning i midtbyen uden at overtræde forsamlingsforbuddet. Når musikanterne spiller, mens de går, kan vi undgå, at for mange stimler sammen, siger Michael Kongsmark.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce