Annonce
Erhverv

Citychef i Brande stopper

Connie Pedersen er stoppet som citychef og eventkoordinator for Brande City Detail. Arkivfoto: Mikael Lund
Connie Pedersen siger farvel til Brande City detail.
Annonce

Brande: Formanden for Brande City Detail, Hans Ulbrichsen, oplyser i en pressemeddelelse, at Connie Pedersen er fratrådt som citychef med udgangen af april.

- Connie har været “citychef“ igennem en længere periode. Vi har været meget tilfredse med hendes arbejde, og foreningen går bedre end nogensinde. Jeg havde mit første medlemsmøde tilbage i 1978; tingene har gået op og ned, men aldrig har det gået bedre end nu. Dette vil vi gerne tillægge det engagement, Connie præsterer, her tænker vi særligt på ERFA-møder m.m. Vi er kommet i den situation, at Connie ønsker nye udfordringer, mere at lave, flere timer. Vi har forsøgt, om vi kunne få Connie ind som en del af Brande City, altså mere som en citychef, der også tager sig af erhvervslivet i Brande. Som situationen ser ud lige nu, anser den nuværende Brande City bestyrelse det ikke for muligt at beskæftige en citychef i 20-30 timer ugentligt, lyder det fra Hans Ulbrichsen.

- Vi har også i Brande City Details bestyrelse drøftet, om vi kunne imødekomme Connies ønske om flere timer, men som situationen ser ud lige nu med en corona-krise, er vi af den overbevisning, at der ikke vil komme store arrangementer i Brande de næste to-tre måneder. Det er derfor med meget stor beklagelse, at vi er blevet enige om at slutte vores samarbejde med Connie til ophør med udgangen af april. Vi vil endnu gang gerne benytte lejligheden til at takke Connie for den indsats, hun har ydet i den periode, hun har været “citychef“, fortsætter han. I en mail til medlemmerne takker den afgående citychef for samarbejdet gennem de seneste fem år.

- Det er og har været en spændende tid, og jeg har elsket at planlægge og udvikle arrangementerne, skabe nye traditioner og mest af alt, at lære jer at kende. I er blevet til en sammentømret gruppe, der bakker hinanden op, og det har været fantastisk at følge. Fortsæt endelig med det og hjælp bestyrelsen med at føre tingene videre i den samme positive ånd, som er nu. Fremtiden er i gode hænder, og I har en bestyrelse, der ønsker det bedste for jer og vores by, og jeg er helt sikker på, at I ved fælles hjælp kan føre tingene videre med det engagement, I har vist, skriver Connie Pedersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Jyllands grønne vækstmotorvej

Horsens For abonnenter

Restauratør med opråb: Hjælpepakke går ikke til restauranter, men til revisorerne

Annonce