Annonce
Horsens

Citroën påkørte knallert - og stak af

Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Annonce

Horsens: Politiet vil gerne høre fra vidner, der har set et sammenstød mellem en knallert og en bil i krydset mellem Slotsgade og Gersdorffsgade i Horsens torsdag aften kl. 18.45.

Efter uheldet standsede bilisten kortvarigt op - og kørte herefter fra stedet uden at give sig til kende og uden at sikre sig, at føreren af knallerten var OK, fortæller politikommissær Mich Klausen fra Sydøstjyllands Politi.

Det var en 38-årig mand fra Horsens, der kørte knallerten, og han måtte på skadestuen efter uheldet, oplyser Mich Klausen.

- Sammenstødet skete ifølge den 38-årige, da han kom kørende ad Slotsgade. Bilisten, der kørte i en hvid Citroën C1, kom kørende ad Gersdorffsgade og overholdt ikke sin ubetingede vigepligt i krydset. Vi vil gerne i kontakt med bilisten - og med vidner, der har set, da de to ramte hinanden, siger Mich Klausen.

Politiet kan kontaktes på tlf 114.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce