Annonce
Indland

Cirkelines far med de stærke holdninger

Animatoren og filminstuktøren Jannik Hastrup er "far" til Cirkeline. (Srkivfoto). Foto: Morten Juhl/Ritzau Scanpix
Jannik Hastrup er dansk animations "grand old man". Han er "far" til Cirkeline og står ved, at hans film er politiske. Tirsdag den 4. maj fylder han 80 år.

Jannik Hastrup er nok mest kendt for at have lavet filmene om den lille tegnefilmsfigur Cirkeline, der sover i en tændstikæske og er venner med musene Frederik og Ingolf. Tirsdag den 4. maj fylder han 80 år.

På overfladen ligner historierne om Cirkeline uskyldige tegnefilm for børn. Men kigger man lidt nærmere på dem, opdager man nogle meget klare politiske holdninger og barske skildringer af virkeligheden.

- Børns øjne skal ikke lukkes. Får de styrke nok fra dig som forælder, behøver du ikke lukke deres øjne for omverdenen, sagde Jannik Hastrup til Berlingske i 2004.

Faktisk var holdningerne så skarpe, at DR i 1971 afviste at sende den seneste nye Cirkeline-film "Cirkeline: Flugten fra Amerika", fordi den var for politisk og venstreorienteret. Og Cirkeline fik stemplet "Uegnet for Børn".

- Film er jo altid politiske. Film som Morten Korch-serien eller "Far til Fire" er det også. Hvis du ser "Far til fire" som et tidsbillede fra 1950'erne, hvad er det så, vi får at vide om den tid? Jeg kan ikke forstå, at man skal ignorere omverdenen.

Det sagde Jannik Hastrup til Berlingske Tidende i 2004.

DR har aldrig vist filmen. Men i 2009 udgav Jannik Hastrup den selv som en del af en dvd-boks med 12 andre Cirkeline-film.

Ud over de mange film om Cirkeline er Jannik Hastrup også kendt for sit samarbejde med forfatterne Bent Haller og Flemming Quist Møller.

Han samarbejdede med Flemming Quist Møller om blandt andet filmene om Cykelmyggen Egon og filmen "Bennys Badekar" fra 1971 om drengen Benny, der flygter ned til en eventyrverden på bunden af sit badekar.

Med Bent Haller har han lavet "Samson og Sally" fra 1984 der handler om to kaskelothvaler.

Fra 1960 til 1969 var han gift med Hanne Hastrup. Hun må siges at være en ret så vigtig samarbejdspartner. Hanne Hastrup er "mor" til Cirkeline.

Det var hende, der opfandt Cirkeline, og "hev hende op af skuffen", da Jannik Hastrup skulle lave børnetegnefilm for DR.

- Vi må have lavet noget af kvalitet - filmene har en værdi, som man finder i meget få film for tiden, sagde Jannik Hastrup om Cirkeline-filmene til Berlingske Tidende i 2004.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Så faldt dommen efter dødsvold i Lunden: To mænd kendt skyldige i vold med døden til følge

Hedensted For abonnenter

Byrådsmedlem nægter holdningsskifte efter stemmeflyt: - Jeg havde sagt ja til noget, jeg i bund og grund ikke var enig i

Seneste plus

Annonce