Annonce
Hedensted

Circle K Ulkær lukker sit cafeteria frem til 9. juni

Butikschef Linda Ottosen og resten af teamet bag Circle K Ulkærs cafeteria meddelte fredag, at man lukker tankstationens cafeteria ned indtil 9. juni, Arkivfoto: Yilmaz Polat
Fra og med lørdag 4. april er det nu heller ikke længere muligt at købe take away i form af smørrebrød eller varme retter i Circle K Ulkærs cafeteria. På grund af den kraftige nedgang i aktivitetsniveauet i transportbranchen som følge af coronavirus, har man valgt at lukke cafeteriet helt ned frem til 9. juni.

Lindved: Fredag meddelte Circle K Ulkærs cafeteria på sin Facebookside, at det fra og med lørdag 4. april heller ikke længere er muligt at købe take away-mad i cafeteriet.

”Grundet nye tiltag i forhold til coronavirus/Covid-19 har vi i Circle K valgt at lukke cafeteriet ned. Det vil sige, vi har åbent i dag fredag (3. april red.), men fra i morgen vil der desværre ikke være mulighed for at spise hos os. Indtil videre holder cafeteriet lukket til 9/6, hvor vi glæder os til og byde jer velkomne igen. Vi melder selvfølgelig ud, hvis forholdene ændrer sig og vi åbner før. Pas på jer selv til vi ses igen”, står der i opslaget.

Butikschefen på tankstationen, Linda Ottosen, må ikke udtale sig om lukningen af cafeteriet, og henviser i stedet til Circle K Danmarks hovedkontor. Herfra udtaler Dennis Dalgaard, at han kan bekræfte, at Ulkærs cafeteria er midlertidigt lukket - foreløbigt til og med 9. juni 2020, og medarbejderne, som arbejder i cafeteriaet, er hjemsendt med fuld løn til og med den dato.

Annonce

For få spisende kunder

- Lukningen er ene og alene en konsekvens af den nedsatte mobilitet blandt danskerne - i kølvandet på den officielle, delvise nedlukning af samfundet på grund af Covid-19 epidemien. Det har medført kraftigt reduceret aktivitetsniveau i det professionelle transportmarked - også på Ulkær-station, siger Dennis Dalgaard, og han fortsætter:

- Vi håber, hvis restriktionerne på samfundet bliver løftet - og omstændighederne i samfundet ellers tillader det - at vi vil kunne genåbne cafeteriet allerede inden da. I mellemtiden har dog fortsat åbent i butikken, og vi kan derfor fortsat servicere vores kunder med frisklavet mad og drikke samt alt andet, man er vant til at kunne få i vores butikker, siger Dennis Dalgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce