Annonce
Læserbrev

Cigaretprisstigning: Rekord i tåbelig begrundelse

De socialt udsatte skal stadig have råd til at ryge. Jamen, for pokker, er vi så ikke på kanten af sygdom? Giv dem så da et ekstra tilskud og kald det "medicintilskud".

Læserbrev: Regeringen har så på sædvanlig stor opmærksomhed fremlagt "nyt" politisk udspil.

Nu skal der gøres noget for at få de unge til at lade være med at starte på at ryge.

Alle undersøgelse viser, at prisen på tobak er det vigtigste.

Man fremlægger så en plan, som langsomt og af hensyn til de, der allerede er storrygere, kun meget langsomt sætter prisen op!

De socialt udsatte skal stadig have råd til at ryge.

Jamen, for pokker, er vi så ikke på kanten af sygdom? Giv dem så da et ekstra tilskud og kald det "medicintilskud".

Jeg håber da ikke regeringen med dette udspil har sat standarden for fremtiden på andre områder - laveste fællesnævner!

Annonce
Børge Jørgensen. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Ny frisør fandt sin rette hylde

Læserbrev

Skoledebat: Tænk dig om før du taster!

Læserbrev: Horsens Folkeblad bragte i søndags flere artikler om skolen på Lindvigsvej. Det gav anledning til en del negative reaktioner på de sociale medier. Jeg vil som forælder gerne opfordre til at alle, der byder ind på den dårlige omtale overfor skolen, tænker sig om en ekstra gang. Vi vil gerne have ro og respekt om vores børn på skolen og deres forældre, der har valgt Lindvigsvej til, og som er rigtig glade for skolen. Det er vi, fordi vi har et fantastisk fællesskab med dygtige, engagerede lærere, pædagoger og medhjælpere, der yder et kæmpe stykke arbejde hver dag for at skabe et fagligt spændende og udfordrende læringsmiljø. Det kan ikke være rigtigt, at voksne, der ikke har tilknytning til skolen nu, aldrig har haft det eller vil have det, skal sætte dagsordenen for skolens fremtid med en hård tone og et behov for at ytre sig baseret på enkeltstående tilfælde, som, hvis man graver efter det, nok skal have fundet sted på andre skoler rundt i byen også i større eller mindre grad. Vi gør, hvad vi kan for at fortælle den gode historie om Lindvigsvej, men det er svært i et stormvejr af fordomme og dårlig omtale. At der helt klart er udfordringer med manglende opbakning til Lindvigsvej fra ledelsen på Horsens Byskole er ingen hemmelighed. Dét håber vi, at forvaltningen og politikerne snart får øjnene op for! Det må dog aldrig gå ud over børnene, at voksne ikke kan finde ud af at gebærde sig på de sociale medier eller i debatten generelt! At man har sine grunde til at træffe de skolevalg for sine børn, man gør, må stå for ens egen regning, men at skabe dårlig omtale, som er baseret på uvidenhed og mangel på indsigt i noget, som fungerer godt for andre, er simpelthen ikke i orden. Det skulle gerne være sådan, at alle børn i Horsens med stolthed kan fortælle deres kammerater rundt i byen, hvor lige netop de går i skole! Det bør vi alle medvirke til, at de kan.

Annonce