x
Annonce
Jubilæum

Chauffør i 25 år: 'Kurt er meget pligtopfyldende og hjælpsom. Han er en god kollega at have i afdelingen'

Kurt Termansen kan den 27. marts fejre 25 års jubilæum hos Lego. PR-foto

Billund: Kurt Termansen, Sødover, Bredsten, fejrer 25-års jubilæum i Lego-koncernen fredag 27. marts.

Han blev ansat som chauffør i intern transport-afdelingen, og der har han været gennem hele sin karriere i firmaet.

Han startede med at transportere emner fra produktionens højlager til produktionssteder i Billund.

Han har også skullet servicere pakkerierne med trailere og veksellad til læsning af færdigvarer og sørge for information til shippingafdelingen og eksterne transportører om disse.

Da pakkerierne lukkede i Billund, blev Kurt Termansens arbejde mere centreret om støberiet med servicering af trailere til højlageret og materialeområder.

"Kurt er også den, der træder til, hvis der er en af de store maskiner, der skal læsses eller aflæsses med afdelingens specialtruck, og det gør han med stor sikkerhed.

Han sørger ligeledes for at holde afdelingens kørende materiel opdateret med lovpligtig årligt syn m.m.

Kurt er meget pligtopfyldende og hjælpsom. Han er en god kollega at have i afdelingen", skriver Lego i en pressemeddelelse.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Peter Sørensen: Kommunen kan gøre noget - men det er private penge, der for alvor holder byggeriet i gang

Horsens

Frustreret men forstående elev: Mega nederen, at det lige er vores år, det rammer

Annonce