Annonce
Navne

Charlotte får to år mere som formand

Charlotte Bach Thomassen er blevet genvalgt til formand for DGI på foreningens årsmøde. DGI har hovedsæde i Vingsted. Foto: Jens Astrup
Charlotte Bach Thomassen blev genvalgt som formand for de 6400 idrætsforeninger i DGI. Foreningen, der har hovedsæde i Vingsted, holdt årsmøde forleden.
Annonce

Genvalg: Charlotte Bach Thomassen fortsætter i spidsen for DGI, der tæller 6400 i Idrætsforeninger med tilsammen 1,7 mio. medlemmer. Det står klart, efter at hun blev genvalgt uden modkandidat på DGI’s årsmøde, der blev holdt i Svendborg lørdag.

Charlotte Bach Thomassen vil fortsat have et stærkt fokus på børnene

-  DGI er børnenes idrætsorganisation. Vi vil give idrætten tilbage til børnene. Flere taler om det, DGI gør noget ved det, sagde Charlotte Bach Thomassen i sin beretning.

- Børnene er ikke så optagede af resultater. For langt de fleste børn er det vigtigste til idræt, at de har det sjovt og kan være sammen med deres venner. Børnene vil gerne blive bedre, men ikke nødvendigvis den bedste. Det glemmer mange voksne, tilføjede den genvalgte formand.

På DGI's årsmøde blev det desuden vedtaget, at bevægelsesglæde fremadrettet skal være en del af DGI's formål.

Annonce

Første kvindelige formand

Charlotte Bach Thomassen blev første gang valgt som formand for DGI i 2018 efter et år som næstformand. Hun er den første kvindelige formand for en stor dansk idrætsorganisation.

Charlotte Bach Thomassen bor på Islands Brygge i København med sin mand og deres tre børn. Hun er uddannet som cand.scient.pol. ved Københavns Universitet, og har dyrket gymnastik det meste af livet, ligesom hun også vinterbader og løber - og netop gymnastikken har været gennemgående i formandens liv.


For langt de fleste børn er det vigtigste til idræt, at de har det sjovt og kan være sammen med deres venner.

Charlotte Bach Thomassen


Ud over en solid idrætsbaggrund, bringer Charlotte Bach Thomassen også en stor ledelseserfaring med sig ind i DGI’s hovedbestyrelse. Hun har tidligere i fem år været generalsekretær i Det Danske Spejderkorps, og hun har også været projektchef og souschef i DGI Storkøbenhavn fra 2009 til 2013.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Efter ulykke på Vestvejen: Familie på tre - næsten fire - har det godt

Annonce