Annonce
Hedensted

Cepos: Lave karakter skal ses som værktøj fremfor dom

Cepos laver årlige undersøgelser om undervisningseffekter på de godt 1400 grundskoler i Danmark. Resultatere skal skolerne blandt andet bruge til at hæve niveauet, foreslår tænketanken. Arkivfoto: Mads Hansen
Skoler, der kan have svært ved at løfte elevernes faglige niveau, skal se eksamensresultaterne som et værktøj til forbedring og tage ved lære af de skoler, der gør det godt, mener tænketanken Cepos. Lokal skole er delvist enig i udmeldingen.

Hornsyld: Tænketanken Cepos har lavet årlige undersøgelser om undervisningseffekter på de godt 1400 grundskoler i Danmark siden 2014, og et af de store budskaber er, at ledelsen i grundskolerne skal tage ved lære af resultatet og bruge det som et værktøj fremfor en dom.

Troels Andersen fortæller, at han ikke ser placeringen i Cepos-undersøgelsen som en dom, men at Skolen i Midten fokuserer på et langt bredere datasæt om skolens undervisning.

- Det er ikke ranglisten fra Cepos, der afgør, om jeg har styr på, hvordan mine elever lærer eller i det hele taget har det og kommer videre i deres liv. Der findes meget andet data om en skole, som vi bruger til evaluering af undervisningen, hvilket vi typisk arbejder med, når skoleåret ender i juli, siger Troels Andersen.

I følge Cepos skal skoler, der har svært ved at løfte elevernes faglige niveau, tage ved lære af de skoler, der gør det godt.

Og at holde øjne og ører åbne for undervisning og tiltag på de stærke skoler er Michael Islin Bendixen åben over for.

- Hvis en skole gør det godt, så ville det da være en fejl ikke at lære af den. Men fagligt set er vi på rette vej, og jeg vil næsten garantere, at Skolen i Midten vil vise bedre resultater i de fremtidige Cepos-undersøgelser, siger Michael Islin Bendixen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce