Annonce
forside

Centralt lyskryds mørklagt i et døgn

Lyssignalet i det centrale og meget trafikerede kryds mellem Vestergade og Nørrebrogade i Horsens er gået i sort. Signalet har ikke virket siden mandag middag - og det kommer tidligst i gang igen tirsdag middag. Foto: Google Streetview

Krydset mellem Vestergade/Ane Staunings Vej og Nørrebrogade i det centrale Horsens har været ude af drift siden mandag - og det virker tidligst igen tirsdag middag.

Horsens: Bilister i Horsens har siden mandag måttet finde deres viden om, hvordan man færdes i lyskryds uden lyssignaler, frem fra hukommelsen.

Lyssignalet i det centrale kryds mellem Vestergade/Ane Staunings Vej og Nørrebrogade har været ude af drift siden i går - og der er ikke udsigt til, at fejlen bliver rettet før ved middagstid tirsdag, oplyser Sydøstjyllands Politi på Twitter.

Ifølge TV2 Østjylland er det en teknisk fejl, der er skyld i det mørklagte signal.

- Som jeg har forstået det, er det styreboksen, der ikke virker, og først i morgen kan vi have delene til at udbedre den, sagde vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi til TV2 Østjylland mandag eftermiddag.

Ifølge vagtchefen er det dog held i uheld, at mørklægningen sker i en ferieperiode og i et lyskryds, hvor bilerne kører med forholdsvis lav hastighed. Derfor har det ikke været nødvendigt for politiet at hjælpe med at dirigere trafikken. Der er heller ikke sket uheld i forbindelse med mørklægningen.

Indtil signalet er i orden igen, skal bilister følge skiltningen i krydset, oplyser politiet.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Malerfirma hyrede coach til at hjælpe sig gennem fusion:  38 medarbejdere havde vidt forskellige måder at gøre tingene på

Leder For abonnenter

Leder: Dårligt argument for dyrere børnepasning

Fra nytår bliver det dyrere at få passet sine børn i Horsens Kommune. Den slags er en politisk beslutning, og Horsens Byråd er naturligvis i sin gode ret til at sætte prisen op og ned alt efter politisk prioritering. Så langt så godt, og indrømmet, det er svært tit og ofte at skulle forklare prisstigninger, men det er er altså tæt på være verdens dårligste argument, når man forklarer prisstigningen med, at kommunen tilfører syv millioner kroner ekstra til området. Flere kommunale kroner er altså lig med, at man som forældre skal betale mere, lyder logikken. Argumentet holder også så langt, at for at få økonomien til at hænge sammen, når vi skal have passet de små i vuggestue, dagpleje, børnehave eller sfo, er der også en forældrebetaling. Den må maksimalt andrage 25 procent. En sats, der er indført, så ingen kommuner uhæmmet bruger den knap at skrue på, når der skal lægges budget. Nøgleordet her er maksimalt. For det er klart, at forældrebetalingen stiger, når procentsatsen fastholdes, og det samlede budget stiger, men i ordet maksimalt ligger også, at man selvfølgelig kan sætte satsen ned, så forældrene ikke skal betale mere for at få passet børn efter nytår. Der kan være mange gode argumenter for at tilføre midler til børnepasning og at lade forældrebetalingen stige, men der er ingen sammenhæng mellem flere midler og øget forældrebetaling. Horsens Byråd kunne uden problemer vedtage, at det fra nytår skulle være billigere for forældrene at sende deres børn i kommunale pasningstilbud og samtidig tilføre flere midler for at kunne ansætte eksempelvis flere pædagoger. Det kunne eksempelvis være begrundet i at ville tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Det er en politisk beslutning med tilhørende solide argumenter, som man så kan være enig eller uenig i, men at sige, at forældrene skal betale mere, fordi kommunen bruger flere penge på området, har ingen logisk sammenhæng.

Annonce