Annonce
Erhverv

Casa præsenterer nyt rekordregnskab: Øger milliardomsætning med 46 procent

Blandt Casas større projekter i 2019 var byggeriet af Lilli Gyldenkildes Torv i Horsens. Foto: Michael Svenningsen
Horsens-selskabet Casa A/S har netop offentliggjort sit årsregnskab for 2019, der ifølge selskabets direktør vidner om et fantastisk år for entreprenørfirmaet.
Annonce

Horsens: 2019 blev atter et rekordernes år i den horsensianske entreprenørvirksomhed Casa A/S.

Det viser selskabets nyligt offentliggjorte årsregnskab for 2019, der rummer nye overliggere for såvel omsætning som overskud.

- 2019 var et fantastisk år for Casa. Vi var i stand til at levere større byggerier end tidligere. Det har givet tilfredse bygherrer og det bedste resultat og højeste omsætning i Casas historie, siger Torben Modvig, administrerende direktør, i en pressemeddelelse.

Casa omsatte i 2019 for 2,55 milliarder kroner, som er 46 procent mere end året før, og selskabet var garant for et overskud på 159 millioner kroner før skat, en forbedring på 77 procent i forhold til 2018.

En del af forklaringen på det positive resultat er ifølge Torben Modvig, at firmaet formåede at komme i mål med projekter i 2019, som ellers først var forventet færdige i 2020.

- Man kan sige, at vi leverer halvandet års vækst på ét år. Det betyder, at den fortsatte vækst i 2020 bliver mere moderat end den ekstremt høje vækst i 2019, siger Torben Modvig.

2019 har for Casa blandt andet budt på byggeriet af Lilli Gyldenkildes Torv i Horsens og JP/Politikens nye domicil i Aarhus.

Casas nøgletal i 2019

Nøgletal i 2019:

Nettoomsætning: 2,55 milliarder kroner

Resultat før skat: 159 millioner kroner

Resultat efter skat: 130 millioner kroner

Indtjeningsmargin: 6,5 procent

Soliditet: 30,1 procent

Medarbejdere: 195

Annonce

Vil styrke bæredygtigt byggeri

Torben Modvig kigger ind i en fremtid, hvor Casa vil styrke sin position inden for boligbyggeri og satse mere på erhvervsbyggeri og renovering end tidligere.

Casa har en forventning om at løfte omsætningen til fire milliarder kroner inden 2023, hvoraf den primære del af omsætningen skal komme fra byggeri, som er bæredygtighedscertificeret.

- Markedet efterspørger i dag byggerier, der ikke blot er konkurrencedygtige på pris, men som samtidig tager sociale og klimamæssige hensyn. Vi vil styrke vores bæredygtige byggeri markant, så 80 procent af vores byggerier allerede i 2021 skal være bæredygtig, siger Torben Modvig.

I det forgangne år var 15 procent af Casas nyopstartede byggerier bæredygtighedscertificeret med Svanemærket eller DGNB-standarden.

Annonce

Mange nye ansigter

Casa øgede i 2019 sit medarbejderantal med 29 procent, så der ved regnskabsårets afslutning var 195 ansatte.

Entreprenørfirmaet har således meget at leve op til i indeværende regnskabsår, men Torben Modvig ryster ikke på hånden.

- Vores ordrebog og pipeline ser fornuftig ud, og vi kommer fortsat til at tage markedsandele i 2020, siger han.

Direktør Torben Modvig kalder 2019 for et fantastisk år for Casa. Foto: Casa
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce