Annonce
Horsens

Casa kom først: Industrimuseet har opgivet planer om p-hus

Ginnerup Arkitekters visualisering af byggeriet på Industrimuseets grund. Det runde p-hus tættest på Niels Gyldings Gade, der arkitektonisk er inspireret af de gastanke, der tidligere har ligget på grunden er nu skrottet, og det er uvist, om resten af projektet nu lider samme skæbne. Visualisering: Ginnerup Arkitekter

Der er ikke økonomi i at drive et p-hus på Industrimuseets grund, når Casa bygger p-hus på den anden side af vejen, konstaterer museets kommende leder, Kristoffer Jensen. P-huset var del af et storstilet projekt, hvis skæbne nu også er uvis.

Horsens: Lokalplanen for byggeriet har længe været på plads, men der kommer ikke et p-hus på Industrimuseets grund.

Casa har med sit eget planlagte p-hus på Dana Feed-grunden overhalet Industrimuseet indenom, så det økonomiske grundlag for det runde p-hus på Industrimuseets grund er nu væk.

Sådan lyder meldingen fra Kristoffer Jensen, der til sommer tager over som leder af Industrimuseet.

- Det står klart for mig og bestyrelsen, at grundlaget for et p-hus på vores grund er væk, efter at det nu ser ud til, at der bliver bygget et på den anden side af vejen. Vores idé med p-huset var, at vi kunne løse en opgave for byen, samtidig med at vi kunne tjene lidt på det, men hvis byen ikke har brug for det, er det sådan, det er, konstaterer han.

- Det er jo også sådan, at vores primære opgave er at fortælle danmarkshistorie, ikke at drive et p-hus, siger han.

Lokalplanen for projektet på Dana Feed-grunden, Pakhusene, der altså inkluderer et p-hus, ventes vedtaget på byrådsmødet 25. februar.

Annonce

Vores idé med p-huset var, at vi kunne løse en opgave for byen, samtidig med at vi kunne tjene lidt på det, men hvis byen ikke har brug for det, er det sådan, det er.

Kristoffer Jensen, kommende leder af Industrimuseet

Projektets skæbne uvis

For to år siden, i februar 2017, præsenterede Industrimuseet en storstilet plan for en udvidelse af museet på det tomme areal ud mod Niels Gyldings Gade.

Der skulle bygges et 3000 kvm stort byggeri ved navn Mønten, der blandt andet skulle huse det eksisterende pengemuseum og historien om Nationalbanken. På det eksisterende parkeringsareal skulle der opføres et parkeringshus i fire dæk med plads til 140 biler. Projektet indeholder også et grønt rekreativt område.

- P-huset er altså skrottet. Hvad skal der ske med resten af projektet?

- Det er der ikke taget stilling til. Arkitektonisk hænger p-huset og Mønten jo sammen. De fortæller en historie om de gastanke, der engang var på grunden. Spørgsmålet er, om det giver mening at realisere den ene del af det, siger Kristoffer Jensen.

Nationalmuseet rykker ind

Alle bolde - undtagen altså p-huset - er i luften, understreger Kristoffer Jensen, og det skyldes i høj grad også, at Industrimuseet i efteråret fik en henvendelse fra Nationalmuseet i København, der spurgte, om Industrimuseet kunne være interesseret i at overtage udstillingerne fra afdelingen i Brede.

- Vi har haft og har en god dialog med Nationalmuseet. Det er ikke på plads endnu, men jeg håber, at vi allerede i 2019 kan flytte nogle udstillinger fra Brede til vores eksisterende kvadratmeter. Det vil så til gengæld betyde, at vi ikke længere kan have skiftende særudstillinger. Det skal vi kunne have, så det er ikke en langtidsholdbar løsning, siger han.

Puggaard: Arkitektonisk smukt

Det var museets afgående leder, Ole Puggaard, der præsenterede planerne for to år siden.

- Jeg synes, at de to gastanke, Mønten og p-huset, er arkitektonisk smukke og interessante, og jeg havde gerne set det realiseret. Men vi må erkende, at vi ikke bare har en kassekredit, vi kan trække på, som andre har. Processen er lidt langsommere i vores verden, siger han i dag.

En del af det tomme areal over mod Ny Havnegade er solgt til Horsens Kommune til fordel for færdiggørelse af Ny Havnegades husrække, men resten skal forskønnes, understreger Kristoffer Jensen.

- Grunden er ikke køn. Den ser ret ramponeret ud. Vi skal have revet nogle bygninger ned og bygget noget nyt, siger han, men konstaterer samtidig, at stort set alt, hvad der kan ske, afhænger af ekstern finansiering.

- Derfor handler det for os om at præsentere en vision, der er så overbevisende, at det kan få nogle fonde til at lægge penge i det, siger Kristoffer Jensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens HK

Mogensen: HH rykker ikke ned

Leder For abonnenter

Leder: Folkedomstolen i aktion

Skulle hun have været dømt for uagtsomt manddrab, den 28-årige kvinde, der i maj måned sidste år overtrådte færdselsloven og som konsekvens af det kørte ind midt i et cykelløb og ramte en 18-årig cykelrytter, der et døgn senere døde af sine kvæstelser? Nej, mente retten i Aarhus, der mandag middag idømte den 28-årige kvinde fra Odder en bøde på 1500 kroner. Det er samme bøde, som man får, hvis man taler i mobiltelefon, mens man kører. I den situation får man også et klip i kørekortet. Det koster også en bøde på 1500 kroner at køre imod ensretningen uden at ramme nogen, eller at køre mellem 84 og 90 kilometer i timen i en 70 kilometers zone. Hvis der er vejarbejde, bliver bøden fordoblet. Ikke overraskende har dommen i cykelløb-sagen affødt mange kommentarer på diverse Facebook-sider. Ikke mindst kommentarer, der udtrykker undren over, at det kun koster 1500 kroner at køre et andet menneske ihjel. Retsfølelsen er krænket, er overskriften for mange af de kommentarer, der vælter ind på de sociale medier, hvor folkedomstolen peger på alt fra lang fængselsstraf til fratagelse af kørekort. Dommerne i folkedomstolen har talt. Dommen er for mild, retssystemet en hån og retsfølelsen sat ud af spil. Men god gammeldags forargelse er heldigvis ikke nok til at afgøre en passende dom. For hvilken straf er egentlig den rigtige, når man ved et uheld tager et andet menneskes liv? Vil en fængselsstraf overhovedet give mening? Hun gjorde det helt sikkert ikke med vilje, og hun har formentlig straffet sig selv hvert eneste sekund siden den fatale dag i maj sidste år. Forældrene får ikke deres søn tilbage, og man må formode, at den 28-årige uanset straffens størrelse vil undgå at gentage fejlen resten af livet. Og er straffen ved at skulle leve resten af livet med bevidstheden om, at hun har taget et andet menneskes liv, måske ikke straf nok. Og at hun ved, at hun i nogles øjne slet ikke burde gå frit rundt.

Østjylland For abonnenter

Rektor inden elevfordeling: - Der bliver ramaskrig, hvis vi skal aflevere elever

Annonce